Verdens bedste brød med havregryn & honningnutella

  • Verdens bedste brød med havregryn og honningnutella

DSC_4442

Søde søde Jakobsen spurgte mig forleden om jeg kunne tænke mig at prøvesmage deres nye Honningnutella. Tilbyder man mig den slags søde lækkerier, skal jeg ikke betænke mig længe.

ORK JA, sagde jeg,  bring it on! Jeg iler derfor straks med at viderebringe dig oplysninger om at:

*Dette indlæg er sponsoreret* – jeg har fået honning i gave tilsendt og anmelder produktet og betaler også skat af gaven. 

Verdens bedste brød med havregryn og honningnutella

Så er det ligesom på plads – skal vi nu ikke komme til det, det egentlig handler om?

Da Jakobsen skrev stikordet honning til mig, tænkte min hjerte og underbevidsthed straks……BRØD – HONNINGMADDER – VERDENS BEDSTE BRØD!

Verdens bedste brød med havregryn og honningnutella

Det var uundgåeligt – vi måtte bare bage et grydebagt brød til den nye honning.  Spændende ny honning med hvid eller mørk chokolade og agavesirup. Interessant!

Jamen kan man overhovedet komme højere op på sukkerhimlen? Næh – slet ikke, hvis honningen- her i huset nu kaldet honningnutellaen – serveres på en skrive friskbagt sprødt brød  –  Verdens Bedste Brød.

Kender du det sprøde grydebrød? Jeg har skrevet om det flere gange, og en grundopskrift til det nemme brød kan findes her. Basisopskriften er helt enkel og består kun af salt, vand, hvedemel og gær. Kan røres sammen på 2 minutter og skal blot hæve 5 timer eller gerne mere.

DSC_4450

Dagens opskrift er der eksperimenteret lidt  med. Jeg tilsatte lidt mere vand, og prøvede med lidt havregryn også. Jeg har nemlig altid savnet fibre i brødet. Derfor. Om du bruger basisopskriften eller prøver denne lidt grovere version, står dig frit for.

Til dagens brød tilsatte jeg også det hævestærke tipo 00 mel, der mestrer at få dej til at eksplodere. Ej måske ikke helt, men tæt på. Køb gerne stort ind når du kommer forbi disse melposer i dit lokale supermarked/discountbutik.

Verdens bedste brød med havregryn og honningnutella

Havregrynsbrødet blev overdådigt lækker og her kommer opskriften, er du klar?:

Verdens bedste brød med havregryn & honningnutella
 
Forberedelse
Tilberedelse
Tidsforbrug
 
Bagenørden serverer et lidt mere fiberholdigt verdens Bedste Brød lavet med havregryn og på toppen er smurt et lækkert lag honning med chokolade og agavesirup.
Forfatter:
Portioner: 6-8
Det skal du bruge:
  • 6 dl lunkent vand
  • 10 dl mel (gerne tipo 00)
  • 2 dl havregryn
  • 1 tsk salt
  • 1 klump gær, på størrelse med en ært
Sådan gør du:
  1. Rør gæren ud i den lunkne vand
  2. Tilsæt salt og havregryn
  3. Rør melet i
  4. Dejen bliver våd og klistret
  5. Dæk skålen med film og stil den et meget lunt sted
  6. Dejen skal helst hæve 6-8 timer på køkkenbordet, men kan speedhæves 4 timer i ovnen på 30 grader varmluft.
  7. Bagning:
  8. Sæt din støbejernsgryde med låg i ovnen og varm ovnen op til max.temperatur 250 grader varmluft.
  9. Gryden skal varmes op i minimum 20 minutter
  10. Hæld dejen i gryden og læg låget på. (OBS - pas på du ikke får brandskader!)
  11. Bag brødet 25 minutter ca. ved ovnens højeste temperatur
  12. Bag brødet de sidste 5-10 minutter uden låg
  13. Lad brødet hvile et kvartér minimum før det skæres

I forhold til den oprindelige opskrift snød jeg lidt denne gang og speedhævede dejen i ovnen. Simpelthen fordi det passede familien bedst at spise brødet til frokosttid kl. 14.00.

Har du god tid, tror jeg da at dejen har bedre af den langsomme hævning, men jeg synes nu at brødet blev rigtigt fint, selvom jeg satte “speed” på og heller ikke foldede dejen og lod den hæve af to omgange, hvilket flere originale Verdens Bedste Brød forskrifter eller anbefaler.

Her kan du se billeder af tilberedningsprocessen fra start til slut:

Verdens Bedste Brød er genialt at bage. Dejen er så nem, at den kan røres med ske af selv et mindreårigt barn. Selve tilberedelsesprocessen skal man dog være varsom med. Når gryden skal håndteres f.eks. er der fare for at brænde fingre (og arme!) slemt, og også ødelægge køkkenbord, så vær på vagt.

Tjek også lige om din gryde kan holde til en virkelig høj temperatur. Min Pyrolux-gryde klarer det fint, selvom grydelågsknoppen burde være nedsmeltet?

DSC_4440Verdens Bedste Brød skuffede heller ikke denne gang. Sej krumme og sprød skorpe. Virkelig velsmagende!

Verdens bedste brød med havregryn og honningnutella

Serveret med den nye lækre honningnutella, var det en uovertruffen servering. Kan du ikke lige opdrive den gode honning fra Jakobsen, så kan du fint nøjes med almindelig honning eller Nutella. Kan du ikke vælge, kunne du jo overveje at snuppe en lys honningmad og en mørk chokolademad som vist her? 🙂

Verdens bedste brød med havregryn og honningnutella

Brødet smager også fantastisk bare med iskoldt smør på. Den løsning kan du også overveje. Bare lige et tip fra mig til dig 🙂
Verdens bedste brød med havregryn og honningnutellaHar du endnu ikke prøvet at bage “Verden Bedste Brød” så rod lige dit grydeskab igennem og se om du kan finde en støbejerns- eller Pyrolux-gryde. Disse er perfekte til grydebrødet. Du kan også bruge en prof Le Creuset eller en stegeso.

Der er mange der bager brød i Römertopfen, men jeg har endnu ikke turdet, af frygt for at knække stegesoen når den iskolde dej hældes i den brandvarme “so”. Flere gør det dog med succes, så prøv endelig!

Lækkert brød der virkelig også er super nemt at lave. Hævetiden er den værste ventetid. Tænker du langsigtet kan du røre dejen sammen om aftenen, gå i seng og så tilberede brødet om morgenen, eller også kan du speedhæve som jeg.

Jeg har nogen gange rørt dejen sammen inden jeg tog på job, for herefter at tilberede et “Verdens Bedste Brød” til suppe om aftenen f.eks. Det hæver i den grad en hverdag op skulle jeg hilse og sige 🙂

Rigtig god fornøjelse med bageriet, hvis du tør springe på 🙂

Verdens bedste brød med havregryn og honningnutella

Mere inspiration

3 Kommentarer

  1. Leif 17. december 2016 af 12:11- Svar

    Hej Gitte
    Hvor stor er den gryde der skal bruges?
    Er en 3,5 liter gryde stor nok. Jeg tænker især på hvor meget brødet hæver?
    Vh. Leif

  2. Jenny 18. maj 2015 af 22:06- Svar

    Hej Gitte

    Lækkert.
    Ved du hvor man kan købe honningen?

    Jenny

Læg en kommentar