Verdens nemmeste og bedste pizza med groft mel og lækkert fyld

DSC_2178

I ugens løb var der pizza på menuen. Lækker sprød pizza med groft mel og lækker toppen. Pizzaen blev knasende sprød og bunden tynd, helt som vi elsker pizzaer allermest her i huset.

Sønnike havde plaget om pizza det meste af ugen. “Kan vi ikke snart få sådan nogle rigtige pizzaer, der er runde og hvor bunden er tynd? Ikke dem der der er tykke og firkantede, som du plejer at lave?”

De hurtige tykke pizzabrød er ellers besnærende, for det er jordens nemmeste pizza, der kan laves på ingen tid. Dejen skal hverken æltes eller trilles, blot røres sammen og hældes på en bageplade, hæve en smule, pyntes med fyld og voila. Deeppan-agtige pizzabrød.

Familien elsker dem og moren elsker at lave dem, for med næsten ingen armbevægelser er der pizza til en MEGET sulten familie i to dage, og så er der ovenikøbet til madpakker også.

Nå men tynde flade sprøde pizzaer er det jo ikke?

Eller hvad, se så lige her? Dagens variant blev jo supertynde, og næsten helt samme grunddej?DSC_2163

Pizzaerne blev sprøde, javist, men runde blev de jo ikke ikke. Smagsmæssigt gør udseendet ikke den store forskel, synes moren, men teenagerne synes der er noget med at en pizza skal ligne en pizza? Nå men når moren først kommer hjem 17.30, så er gode råd dyre?

Jeg var ellers kvik i replikken da sønnikke foreslog de runde pizzaer. “Jamen du kommer jo tidligt hjem fra skole? Du vil da sagtens kunne lave runde pizzaer?” Mit gode forslag prellede af. Hurtigt kølnedes pizza-interessen. 😉

Nå men så måtte det blive hurtig-pizzabrøds-opskriften igen. Hvad nu hvis man smører dejen tyndere ud? Så der bliver 3 plader i stedet for 2? Det burde da give tyndere pizzaer?

Jep. Det virkede! Sønnike udbrød ovenikøbet “Mor, du har ALDRIG lavet bedre pizzaer!” Sønnike er svær at ryste roser ud af, så det må siges at være den allerbedste pizza-anbefaling.

DSC_2151

Her kommer opskriften. Der er bliver pizza til mange i to dage, incl. madpakker. Nøjes evt. med en halv portion, hvis I er få.

Til 3 tynde bradepandepizzaer skal du bruge ( 8-10 personer)

6 dl. tykmælk

6 dl. næsten kogende vand

1 spsk. citronsaft

3 spsk. sukker

1 pk gær

1 kg tipo 00 mel (durummel eller almindeligt hvedemel kan også bruges)

3 dl grahamsmel (kan erstattes med almindeligt mel)

Oliedyp: 1½ dl. olie

7 fed pressede hvidløg

1 spsk. hvidløgspeber

2 spsk. tørret oregano

½ tsk salt.

Fyld: 2 pakker skinkestrimler

1 pk. pepperoni

1 pk. bacon

3 løg i skiver

1 glas champignon

1 pose revet ost

10 tomater i både.

Evt. en pepberfrugt, eller hvad du ellers synes/foretrækker på pizza?DSC_2177

Sådan laver du Verdens nemmeste pizzaer:

Lun vandet i elkogekedlen. Tilsæt tykmælk til blandingen er håndvarm. Tilsæt gær, salt, sukker og citronsaft.

DSC_2113Jeg så så, at det ikke var tipo 00 mel jeg brugte men tipo 40S. Hm, hm. Bliver pizzaerne mon værre eller bedre af det? Kender da slet ikke denne meltype? Pizzabrødene smagte ganske glimrende. Har 1000 melposer i skabet, og denne åbenbaredes bare pludseligt. Den blev brugt. Det gik helt fint!
DSC_2115 Jeg tilsatte lidt grahamsmel, for at få sprødere grovere pizzaer. God ide! De helt hvide er der bare ikke fylde nok i, efter min mening. DSC_2118 Rør dejen til den er tyk og sej. Den skal være meget blød og klistret, men gerne så røreskeen kan stå selv, som vist her.DSC_2119Det var jo en nem dej? Nå og nu bliver det bare endnu nemmere. Dejen skal bare fordeles på 3 bageplader og trækkes ud med en dejspatel (evt. dyppet i olie eller vand, så “glider” den lettere).
DSC_2120 Beklæd bagepladerne med bagepapir først. DSC_2122Inden dejen stilles til hævning i ovnen (v. 40 grader varmluft), laver du oliedyp og smører på. Anvisningen på hvordan du laver oliedyp finder du ovenfor.

DSC_2127 DSC_2129 Så. Nu er der oliedyp på alle pizzaerne. Nu skal de i ovnen på næsten ingen varme, men dog lunt. Husk varmluft og sæt alle 3 plader ind på samme tid. Hæve/forbage-tid i den lune ovn: 20-30 minutter.DSC_2130 Fordel pepperonipakken på den ene pizza. DSC_2133 Fordel løg, bacon og tomater på toppen og et ostedrys på toppen, og ja, lige et ekstra drys oregano også. DSC_2134Jeg brugte en pakke bacon og for at få den til at strække, halverede jeg skiverne på midten. Så var der baconstykker nok til de 3 bageplader.
DSC_2135 Drys med ost på toppen til sidst. Skinkepizzaen pynter du på samme måde, blot med 1 pakke skinkestrimler pr. bageplade og ½ glas champignon pr. pizza. DSC_2149

Hovsa, og lang tid forinden har du jo tændt ovnen på 225 grader varmluft. Pizzaen skal sættes i en rygende varmvarmluftovn, så bliver pizzaerne bedst (og sprødest). Du kan  bage 3 “varmluft-pizzaer” af gangen, hvis du altså har en varmluftovn, ellers er denne pizza bestemt ikke nogen “hurtig-pizzaer”

Pizzaerne skal bage ca. 25-30 minutter, måske lidt kortere eller længere tid. Kig lidt til dem undervejs. De er færdige når de føles sprøde og og osten smeltet/baconen stegt.

Når pizzaerne kommer ud af ovnen, kommer folk strømmende fra nær og fjern i huset. Uhm hvor det dufter? Er der pizza nu?
DSC_2150Det ser ud til at jeg kun nåede at få taget billeder af skinkepizzaen. Pizzaerne var dog lækre begge to; både den med skinke og pepperoni, men pepperonipizzaen smagte bedst, hvis jeg absolut skal vælge. Den forsvandt også hurtigt. Nåede jo slet ikke at få taget de billeder” 😉

Det er nemmest at klippe pizzaerne i stykker, inden serveringen. DSC_2157Lækker sprøde hurtige pizzabrød med skinke, pepperoni,, ost og løgDSC_2166Jeg kom så og sejrede mig vejen frem til min søns hjerte for en dag. Øj jeg fik meget ros og respekt for de pizzaer. Sønnike var fuldt tilfreds.

Knasende sprøde pizzaer med lækkert fyld. Uhm.

Iler med at give pizzaerne min allerbedste anbefaling. 🙂

Rigtig god fornøjelse med dine sprøde pizzaerne. Mon du også kan vinde hjerter i din familie, med de pizzaer? DSC_2178J

10 Kommentarer

  1. Lene Sand Kristensen 13. februar 2014 af 07:55- Svar

    Pizzaerne blev super gode og manden var glad for at der var til madpakken også 😉

    • Gitte Hansen 13. februar 2014 af 10:16- Svar

      Hej Lene
      Supergodt at høre, det glæder mig. Tænk nu alle de pizzabrød i har i vente, fyldet kan jo varieres i det uendelige. 🙂
      God fornøjelse i køkkenet fortsat 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  2. Ulla 11. februar 2014 af 13:13- Svar

    Hej Gitte.
    Du bruger meget tykmælk i dine opskrifter. Tænkte om man kunne bruge skyr i stedet for, det er nemlig det vi har her i huset !!! hvad tænker du om det ??
    Fortsat go ferie,
    Ulla

    • Gitte Hansen 11. februar 2014 af 15:05- Svar

      Hej Ulla
      Jo skyr vil du fint kunne bruge, uden problemer.
      Rigtig god fornøjelse med køkkensyslerne 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

  3. Lene Sand Kristensen 9. februar 2014 af 19:01- Svar

    Hejsa!
    Så er pizzaerne i ovnen 🙂 De dufter skønt. Har dog puttet lidt pizzasauce i olieblandingen i stedet for tomater oven på. Det er vist bedst her i familien 😉
    Det ser ud til at fungerer fint. Tak for en super blog!

    • Gitte Hansen 9. februar 2014 af 21:25- Svar

      Hej Lene
      Tusind tak for din feedback, rigtigt godt at du improviserer med opskrifterne så de passer din familie bedst. Er så spændt på at høre om pizzaerne blev en succes og at din familie nu er fans af pizzabrødene?
      Tak for din søde hilsen og jeg er så glad for at høre, at du synes om bloggen. Dejligt.
      Mange hilsner
      Gitte alias Bagenørden

  4. Maria Jensen 9. februar 2014 af 16:29- Svar

    Hej Gitte.
    Pizzaerne blev super gode. Kom desværre bare til at give dem lidt for meget i ovnen så fyldet blev lidt brændt. Men var også bange for at bunden ikke var ordentlig bagt, da det jo er lidt tykke bunde. Men helt klart noget jeg vil prøve igen 🙂
    Mange hilsner Maria

    • Gitte Hansen 9. februar 2014 af 21:23- Svar

      Hej Maria
      Det lyder rigtigt godt. Det er også svært at vurdere, især første gang. Høj temperatur kort tid plejer at kunne gøre det, men bare 5 minutter for meget ved den høje temperatur kan være katastrofale 😉
      Dejligt smagen alligevel var i top.
      Håber du har lyst til at kaste dig ud i pizza-eksperimenter igen. Tak for din feedback og god fornøjelse i køkkenet fortsat.
      Mange hilsner
      Gitte alias bagenørden

  5. Maria Jensen 8. februar 2014 af 14:31- Svar

    Hej Bagenørd:)
    Faldt over din side for et par uger siden og jeg må sige at munden løber i vand hver gang jeg læser en af dine opskrifter. Har prøvet nogle stykker efterhånden med stor succes 🙂 I aften står den på pizza og jeg glæder mig vildt til at prøve den her opskrift.
    Mange hilsner fra en ny fan 🙂

    • Gitte Hansen 8. februar 2014 af 20:52- Svar

      Hej Maria
      Hvor det glæder mig, at din vej har fundet forbi bloggen. Det er så dejligt at få en hilsen fra en ny læser som dig, der har lyst til at følge bloggen og kaste sig ud i opskrifterne. Jeg er så glad for at du har haft succes i køkkenet ved at bruge nogle af opskrifterne og venter spændt på at høre om pizzaerne også blev en succes?
      Dejligt med dig på sidelinien nu.:-)
      God fornøjelse i dit køkken fortsat
      Mange hilsner
      Gitte alias bagenørden

Læg en kommentar