DSC_2178

I ugens løb var der pizza på menuen. Lækker sprød pizza med groft mel og lækker toppen. Pizzaen blev knasende sprød og bunden tynd, helt som vi elsker pizzaer allermest her i huset.

Sønnike havde plaget om pizza det meste af ugen. “Kan vi ikke snart få sådan nogle rigtige pizzaer, der er runde og hvor bunden er tynd? Ikke dem der der er tykke og firkantede, som du plejer at lave?”

De hurtige tykke pizzabrød er ellers besnærende, for det er jordens nemmeste pizza, der kan laves på ingen tid. Dejen skal hverken æltes eller trilles, blot røres sammen og hældes på en bageplade, hæve en smule, pyntes med fyld og voila. Deeppan-agtige pizzabrød.

Familien elsker dem og moren elsker at lave dem, for med næsten ingen armbevægelser er der pizza til en MEGET sulten familie i to dage, og så er der ovenikøbet til madpakker også.

Nå men tynde flade sprøde pizzaer er det jo ikke?

Eller hvad, se så lige her? Dagens variant blev jo supertynde, og næsten helt samme grunddej?DSC_2163

Pizzaerne blev sprøde, javist, men runde blev de jo ikke ikke. Smagsmæssigt gør udseendet ikke den store forskel, synes moren, men teenagerne synes der er noget med at en pizza skal ligne en pizza? Nå men når moren først kommer hjem 17.30, så er gode råd dyre?

Jeg var ellers kvik i replikken da sønnikke foreslog de runde pizzaer. “Jamen du kommer jo tidligt hjem fra skole? Du vil da sagtens kunne lave runde pizzaer?” Mit gode forslag prellede af. Hurtigt kølnedes pizza-interessen. 😉

Nå men så måtte det blive hurtig-pizzabrøds-opskriften igen. Hvad nu hvis man smører dejen tyndere ud? Så der bliver 3 plader i stedet for 2? Det burde da give tyndere pizzaer?

Jep. Det virkede! Sønnike udbrød ovenikøbet “Mor, du har ALDRIG lavet bedre pizzaer!” Sønnike er svær at ryste roser ud af, så det må siges at være den allerbedste pizza-anbefaling.

DSC_2151

Her kommer opskriften. Der er bliver pizza til mange i to dage, incl. madpakker. Nøjes evt. med en halv portion, hvis I er få.

Til 3 tynde bradepandepizzaer skal du bruge ( 8-10 personer)

6 dl. tykmælk

6 dl. næsten kogende vand

1 spsk. citronsaft

3 spsk. sukker

1 pk gær

1 kg tipo 00 mel (durummel eller almindeligt hvedemel kan også bruges)

3 dl grahamsmel (kan erstattes med almindeligt mel)

Oliedyp: 1½ dl. olie

7 fed pressede hvidløg

1 spsk. hvidløgspeber

2 spsk. tørret oregano

½ tsk salt.

Fyld: 2 pakker skinkestrimler

1 pk. pepperoni

1 pk. bacon

3 løg i skiver

1 glas champignon

1 pose revet ost

10 tomater i både.

Evt. en pepberfrugt, eller hvad du ellers synes/foretrækker på pizza?DSC_2177

Sådan laver du Verdens nemmeste pizzaer:

Lun vandet i elkogekedlen. Tilsæt tykmælk til blandingen er håndvarm. Tilsæt gær, salt, sukker og citronsaft.

DSC_2113Jeg så så, at det ikke var tipo 00 mel jeg brugte men tipo 40S. Hm, hm. Bliver pizzaerne mon værre eller bedre af det? Kender da slet ikke denne meltype? Pizzabrødene smagte ganske glimrende. Har 1000 melposer i skabet, og denne åbenbaredes bare pludseligt. Den blev brugt. Det gik helt fint!
DSC_2115 Jeg tilsatte lidt grahamsmel, for at få sprødere grovere pizzaer. God ide! De helt hvide er der bare ikke fylde nok i, efter min mening. DSC_2118 Rør dejen til den er tyk og sej. Den skal være meget blød og klistret, men gerne så røreskeen kan stå selv, som vist her.DSC_2119Det var jo en nem dej? Nå og nu bliver det bare endnu nemmere. Dejen skal bare fordeles på 3 bageplader og trækkes ud med en dejspatel (evt. dyppet i olie eller vand, så “glider” den lettere).
DSC_2120 Beklæd bagepladerne med bagepapir først. DSC_2122Inden dejen stilles til hævning i ovnen (v. 40 grader varmluft), laver du oliedyp og smører på. Anvisningen på hvordan du laver oliedyp finder du ovenfor.

DSC_2127 DSC_2129 Så. Nu er der oliedyp på alle pizzaerne. Nu skal de i ovnen på næsten ingen varme, men dog lunt. Husk varmluft og sæt alle 3 plader ind på samme tid. Hæve/forbage-tid i den lune ovn: 20-30 minutter.DSC_2130 Fordel pepperonipakken på den ene pizza. DSC_2133 Fordel løg, bacon og tomater på toppen og et ostedrys på toppen, og ja, lige et ekstra drys oregano også. DSC_2134Jeg brugte en pakke bacon og for at få den til at strække, halverede jeg skiverne på midten. Så var der baconstykker nok til de 3 bageplader.
DSC_2135 Drys med ost på toppen til sidst. Skinkepizzaen pynter du på samme måde, blot med 1 pakke skinkestrimler pr. bageplade og ½ glas champignon pr. pizza. DSC_2149

Hovsa, og lang tid forinden har du jo tændt ovnen på 225 grader varmluft. Pizzaen skal sættes i en rygende varmvarmluftovn, så bliver pizzaerne bedst (og sprødest). Du kan  bage 3 “varmluft-pizzaer” af gangen, hvis du altså har en varmluftovn, ellers er denne pizza bestemt ikke nogen “hurtig-pizzaer”

Pizzaerne skal bage ca. 25-30 minutter, måske lidt kortere eller længere tid. Kig lidt til dem undervejs. De er færdige når de føles sprøde og og osten smeltet/baconen stegt.

Når pizzaerne kommer ud af ovnen, kommer folk strømmende fra nær og fjern i huset. Uhm hvor det dufter? Er der pizza nu?
DSC_2150Det ser ud til at jeg kun nåede at få taget billeder af skinkepizzaen. Pizzaerne var dog lækre begge to; både den med skinke og pepperoni, men pepperonipizzaen smagte bedst, hvis jeg absolut skal vælge. Den forsvandt også hurtigt. Nåede jo slet ikke at få taget de billeder” 😉

Det er nemmest at klippe pizzaerne i stykker, inden serveringen. DSC_2157Lækker sprøde hurtige pizzabrød med skinke, pepperoni,, ost og løgDSC_2166Jeg kom så og sejrede mig vejen frem til min søns hjerte for en dag. Øj jeg fik meget ros og respekt for de pizzaer. Sønnike var fuldt tilfreds.

Knasende sprøde pizzaer med lækkert fyld. Uhm.

Iler med at give pizzaerne min allerbedste anbefaling. 🙂

Rigtig god fornøjelse med dine sprøde pizzaerne. Mon du også kan vinde hjerter i din familie, med de pizzaer? DSC_2178J