Yndlingspastaret med cocktailpølser, karryketchup og revet ost

 

DSC_7872

Anden dag i træk med en hurtig pastaret.

I går spiste vi lynhurtig pasta carbonara og i dag spiste vi familiens yndlings-hofret “orange pasta” = spaghetti med løg, cocktailpølser, ketchup og paprika.

Sundhedsværdien kan diskuteres, men i dag var en undtagelse. Madmoren kom hjem klokken 18.30 og sønnikke var blevet lovet livretten efter at have roet 32 kilometer i kano med klassen. Godt klaret! Jeg har ALDRIG set så træt en dreng! Bevidstløs på sofaen, umulig at få liv i. Selvfølgelig skulle den trætte hjemvendte da have sin livret! 🙂

At retten tager ingen tid at lave gør jo absolut heller ikke noget, når klokken er MANGE, alle er sultne og tarmene skriger: MAD NU!

Disse få enkle ingredienser og dine børn vil juble:

DSC_7852Dine børn vil elske “orange pasta”. Jeg har skrevet om den før, men gør det gerne igen. I dag skal du høre om en variant med karryketchup, oh la la. Den slår næsten klassikeren med almindeligt ketchup.

Opskrift på orange pasta med karryketchup:

2 pakker cocktailpølser

2 hakkede løg

1 spsk. paprika

Salt.

1 pakke fuldkornspasta

½ flaske karryketchup (eller almindeligt ketchup).

Sådan laver du orange pasta:

Kog pasta og svits imens løg i lidt fedtstof.

DSC_7854Tilsæt cocktailpølser efter lidt tid. 
DSC_7860 Svitsede cocktailpølser. DSC_7861Hæld vandet fra pastaen. Bland de stegte cocktailpølser og løg i pastaen.
DSC_7863

Tilsæt karryketchup, paprika og salt.
DSC_7858

Rør rundt og lad pastagryden simre.

Så er der serveret. Riv gerne lidt ost over.

Uhm!

Du vinder dine børns hjerter med denne ret. Uden tvivl! Og forældre synes altså også godt om den. 🙂

Tror nu alligevel at vi finder på noget andet end pasta i morgen aften 😉

DSC_7871

Mere inspiration

2 Kommentarer

  1. Lisbeth 11. juli 2015 af 12:38- Svar

    Hejsa, hvor stor en karry ketchup køber du? Den jeg har købt i Lidl er ret stor og vil bare lige sikre mig at jeg putter rigtig mængde i 🙂

    • Gitte Hansen 11. juli 2015 af 21:08- Svar

      Jeg køber den samme som dig i Lidlog vil tænke at du max skal bruge halvdelen. Rigtig god fornøjelse, det bliver en LÆKKER ret 🙂
      Mange hilsner
      Gitte

Læg en kommentar