Bagenørden med brækket kragevinge

image

Sort is på cykelstien, et styrt og et brækket kraveben. Bagenørden er nedlagt, og sat ud af spillet. Slynge på. I mange uger. Smerter, ynk og et julehumør på nulpunktet. Piller er dagens højdepunkt. Jeg har bagt julesmåkager, javist, men appetitten er væk og jeg kan ikke åbne dåserne.
Jeg priser mig lykkelig for at jeg havde cykelhjelm på da jeg hamrede hovedet i asfalten og at der ikke kom biler da jeg rodede rundt ude på kørebanen.
Jeg priser mig lykkelig for at jeg har store børn der ikke skal løftes og have skiftet ble.
Store børn der ovenikøbet kan lave risottoaftensmad til mig.
Jeg priser mig lykkelig for at jeg har 10 krimier på lager og 100 Panodiler på lager.
Jeg bliver frisk igen!

image

Jeg glæder mig til at få et bad igen, jeg glæder mig til at kunne tage en trøje på selv. Glæder mig til kunne bage og lave mad igen og håber du vil stå mig bi. Bloggen håber jeg at kunne holde lidt liv i, når jeg kan bruge højre arm igen. Jeg har 1000 opskrifter og billeder på lager, så vi dør ikke af sult foreløbig.
Håber du vil være trofast og kigge forbi bloggen. Heldigvis er spisekammeret på bloggen fyldt med opskrifter på mad, brød og kager i lange baner. Brug bare løs
Jeg bliver frisk igen!
God jul til dig og dine. Pas på, på isen derude og bare lige et tip: Husk din cykelhjelm!
Kærlig hilsen
Bagenørden

image

12
Skriv en kommentar

6 Kommentar tråde
6 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
7 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Karen

Åh, dit skind da. Og så lige nu. Sikke noget møg. Rigtig god bedring og et juleknus herfra (et virtuelt, så det ikke gør ondt 🙂 )

ísbjörg

Puha, den er farlig, den sorte is. Jeg endte også på jorden sidste uge, men det var heldigvis bare på gåben, og der skete heldigvis ikke andet end at jeg fik et par buler. Godt du huskede hjelmen! Rigtig god bedring og lige så god jul! 🙂

Susanne Raben

Kære Bagenørd.
Ej hvor er det dog uheldigt, og så lige for dig, som jo i den grad er aktiv på så mange fronter…..
Håber de næste par dage bringer lindring og bedring, så du trods alt kan fejre højtiden med oprejst pande.
Rigtig god jul

Jenny

God bedring Gitte.
Det må være fustrerende, og en uge inden jul gør det ikke bedre
Jenny

Astrid

Føler med dig. Brækkede selv højre arm for 3 måneder siden. Den er ikke på toppen endnu, desværre, men vi nærmer os. Med hensyn til slynge må jeg anbefale dig at forsøge at tage armen ud af slyngen hver dag og lave små bevægelser med den, men det er du forhåbentlig også blevet instrueret om på hospitalet. Jeg havde min arm i slynge i 10 dage, og den kunne stort set ikke bevæges, da den blev sluppet fri (og fik en skalbandage på i stedet, som jeg stadig går med). Hvis ikke du har fået øvelser med hjem, kan de… Læs mere »

Solvejg

Åh nej for Søren. Håber du klarer dig igennem med hjælp fra din gode familie. Ja, julen kommer jo under alle omstændigheder.
God bedring……..

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer