Julebiscotti – i dag får du opskriften på biscotti med mandler, chokolade og julekrydderier.

Julebiscotti - biscotti med mandler & chokolade

Åh – jeg er vild med julekrydderier og elsker at bruge dem i småkager.

Krydderier som allehånde og nellike kan man sagtens bruge hele året. Men duftene, når man bager med disse krydderier, giver helt klart julefornemmelser.

Julesmåkage bagningen blev så småt skudt igang med julebiscotti. De kan dog sagtens bages hele året. Krydder biscotti med mandler og chokolade.

Jeg har lavet biscotti i mange varianter før f.eks. med chokolade, marcipan og appelsin , med marcipan og tranebær , eller chokoladebiscotti med tranebær, appelsin og mandler.

Se flere biscotti opskrifter nederst i indlægget her. 
Julebiscotti - biscotti med mandler & chokolade
Biscotti betyder “dobbelt-bagt” på italiensk. Kagerne er i ovnen to gange, den sidste gang for at tørre, heraf udtrykket “dobbeltbagte”.

De italienske småkager kaldes også Cantuccini. Kagerne er sprøde, lækre og nemme at lave.

Det er oplagte småkager at lave, hvis du gerne vil synde uden at få alt få mange kalorier indenbords.Julebiscotti - biscotti med mandler & chokolade

Her kommer opskriften på de italienske småkager

Julebiscotti – biscotti med mandler, chokolade og julekrydderier – få opskriften her

Biscotti med mandler, chokolade og julefornemmelser
Sprøde julebiscotti med mandler, chokolade og krydderier
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 17 minutter
Samlet tid: 32 minutter
Ret: Biscotti med chokolade, mandler og krydderier
Kategori: Brød og kager
Portioner: 60 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 3 æg
  • 150 gram sukker 3 dl
  • 60 gram brun farin 2 dl
  • 1 spsk vaniljesukker
  • 420 gram mel 7 dl
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 tsk. ingefær
  • ½ tsk stødte nelliker
  • ½ tsk allehånde
  • ¼ tsk salt
  • 200 gram grofthakkede mandler
  • 150 gram grofthakket chokolade
  • Evt. et par spsk sirup eller smeltet smør

Sådan gør du

  • Pisk æg, sukker, brun farin og vanljesukker hvidt og skummende
  • Bland de tørre ingredienser blandes og vend i æggesnapsen. Vend chokolade og grofthakkede mandler i til sidst. Saml evt dejen med et par spsk sirup eller smeltet smør. Brug gerne røremaskine, da dejen bliver hård og tung at røre
    Biscotti med mandler, chokolade og julefornemmelser
  • Tilsæt kun mel nok, til dejen ikke klistrer og kan formes til dejstænger. For meget mel, kan give tørre biscotti.
  • Dejen deles i 4 dele og klemmes/ formes til 4 lange pølser (lægges på bagepladens længste led). Pølserne trykkes lidt flade imens du har vand på fingrene.
    Biscotti med mandler, chokolade og julefornemmelser
  • Form "pølserne" så godt du kan. De behøver ikke være snor-lige.
    Biscotti med mandler, chokolade og julefornemmelser
  • Nu skal stængerne bages 15-20 minutter ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Mærk efter om stængerne føles hårde i kanten. De skal være lidt bløde midt på efter første bagning.
    Biscotti med mandler, chokolade og julefornemmelser
  • Lad stængerne køle af et par minutter og skær dem herefter i 1½-2 cm brede skiver. Sørg for at skille kagerne ad, så der kan komme luft imellem og de kan tørre godt.
  • Nu skal kagerne i ovnen igen i 10 minutter v. samme temperatur. Føles de stadigvæk for bløde, så giv dem lidt længere tid.
  • Er dine biscotti bløde dagen efter, kan du bage dem nogle ekstra minutter.
    Biscotti med mandler, chokolade og julefornemmelser
  • Lad kagerne afkøle helt, før de puttes i kagedåse. De kan holde sig rigtigt længe, eller lige til de er spist.
    Biscotti med mandler, chokolade og julefornemmelser

Noter

Biscotti kan holde sig i flere uger, hvis de opbevares i en tætsluttende beholder
Kagerne kan bages uden julekrydderier
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Nemme, sprøde og lækre italienske småkager med mandler, chokolade og krydderier

Julebiscotti - biscotti med mandler & chokolade

Bare spring på – det er rigtigt nemt at lave biscotti. Dejpølserne skal bare formes og de behøver ikke være snorlige.

Du behøver ikke engang bruge kagerulle, men du kan fint nøjes med kun at bruge hænder og fingre.Julebiscotti - biscotti med mandler & chokolade

Er dine biscotti for bløde efter afkøling, så bager du dem bare en gang til.

Giv dem 5-10 minutter ekstra. Men det går sjældent galt med biscotti. Det er virkelig en taknemmelig småkage.

Julebiscotti - biscotti med mandler & chokolade

Italienske biscotti er fantastiske kager!

De er søde, knasende sprøde og der er ingen fedtstof i dejen! Fedtfattige småkager, der smager rigtigt godt. Smagen går man ikke på kompromis med.

Biscotti er hurtige at lave og kan fint holde sig flere uger i kagedåsen. De er nu spist længe før. 😉

Kagerne kan du også forære væk som gaver i en fin lille kagedåse. Småkagerne er rigtigt gode at dyppe i en god kop kaffe eller te.

Så er der juleduft i huset og biscotti til kaffen. 🙂

Hvis du er vild med italienske småkager, så prøv også disse Amaretti – sprøde italienske mandelkager med mandelmel.

Julebiscotti - biscotti med mandler & chokolade

…..og biscottiglasset kan fyldes op igen.

Nu med biscotti med julefornemmelser! Jubii! 🙂Julebiscotti - biscotti med mandler & chokolade

Få flere opskrifter på lækre cantuccini – biscotti her:

1.

Biscotti med kakao og hasselnødder - opskrift
Lækre sprøde kakaobiscotti med hasselnødder - næsten sukkerfri version
Se opskriften her

2.

Biscotti med appelsin, mandler og kakao
Sprøde italienske mandelsmåkager med mandler, appelsin og kakao
Se opskriften her
Biscotti med appelsin og kakao - julebiscotti

3,

Biscotti med mandler, chokolade og kirsebær - opskrift
Sprøde italienske mandelsmåkager med kirsebær og chokolade
Se opskriften her
Biscotti med mandler chokolade og kirsebær

4.

Biscotti med mandler, appelsin og abrikos
Biscotti med kakaosmag, appelsin og appelsin er skønne sprøde italienske småkager 
Se opskriften her
Biscotti med kakaosmag, appelsin og abrikos

5.

Nutella småkager - opskrift på lækre biscotti
Sprøde lækre småkager med Nutella
Se opskriften her
Biscotti med nutella - sprøde lækre småkager

6.

Biscotti med marcipan - italienske småkager
Sprøde italienske mandelsmåkager med marcipan, mandler, chokolade og appelsin
Se opskriften her
Biscotti med marcipan - italienske småkager

7.

Biscotti med tranebær & marcipan - cantuccini
Sprøde italienske mandelsmåkager, fedtfattige
Se opskriften her
Biscotti med tranebær og marcipan - cantuccini

8.

Chokoladebiscotti med appelsin, tranebær, mandler.
Chokoladebiscotti med appelsin, tranebær, mandler.choko
Se opskriften her

9.

Biscotti med chokolade nem fedtfattig opskrift
Fedtfattige chokolade biscotti
Se opskriften her

10.

Cantuccini med chokolade, bær og nødder
Sprøde italienske småkager med nødder, bær og chokolade
Se opskriften her
Cantuccini med chokolade, bær og nødder