Hej!
Der er liv i bagenørden! En travl uge har ramt som en hammer. Sne og alt for meget arbejde, forældremøde og søvnmangel. Lange sene dage, men der er liv! 🙂
Her får du et tilbageblik på weekendens overskud. Overskud til kreativitet og småkagebag.
Jeg eksperimenterede f.eks. med denne frugt. Det blev til cookies med mango, mandler og hvid chokolade.
Mango.
Jeg køber ind i mellem en mango, og pludselig finder jeg den efterladt i køleskabet. Ups. Den blev alligevel ikke brugt til en mangosalat denne gang, hvad kan den mon så bruges til? Besluttede mig for et cookie-eksperiment. Det ville ellers være oplagt at stoppe mangostykkerne i en muffin, men muffins havde jeg ikke lyst til.
Hvad med en cookie-variant? I stil med de cookies jeg lavede med yankiebar og guldkaramel-bar?
Det var et totalt eksperiment med stor flop-fare. Ville det overhovedet kunne lade sig gøre, at lave en mangocookie sprød? Frisk frugt afgiver jo meget fugt til dejen?
Jeg kan love dig, at cookies’ene blev sprøde. Dog skulle de bages af flere omgange. Mere herom senere.
Se selv. Sprøde cookies, og jeg kan love dig, at de var alle anstrengelserne værd!
Her kommer opskriften på mango-cookies:
125 gram smør
125 gram sukker
3 spsk. sirup
125 gram mel
150 gram havregryn
1 spsk vand
½ tsk. salt
½ tsk natron
En håndfuld mandler
1 moden mangofrugt
Evt. : 100 gram grofthakket chokolade Mærk eller hvid)
Fremgangsmåde:
Det er en lidt usædvanlig dej. Usædvanlig nem dej også. Der er ingen æg i dejen. Dejen skal ikke æltes eller rulles ud. Fedt! Start med at smelt smør, sukker og sirup. Tilsæt salt og natron. Lad smørblandingen boble ved svag varme. Smørret må ikke brune.
Hak imens chokolade og mango groft. Hak mandlerne groft og tilsæt dem havregrynene. Bland smør/sukkerblandingen i havregrynene og rør godt. Tilsæt også hvedemel og vand nu. Det er en noget besynderlig dej, men den er god nok 😉
Tilsæt mango og chokolade. Rør godt. En skefuld dej lægges på en bageplade. Lav god afstand imellem kagerne, da de flyder ret meget ud. Ja måske ligner det en dødssejler, med frisk frugt i en cookie? Jeg bagte kagerne 10-12 minutter v. 175 grader varmluft. Jeg synes de så færdige ud sådan her, men de var stadig lidt bløde. Det hjalp lidt da de kølede af, men det var kun kanterne der blev sprøde.
Jeg satte kagerne i ovnen igen. 8-10 minutter ved 175 grader. Hold øje med dem, grænsen mellem sprød og brændt er hårfin! Jeg slukkede for ovntemperaturen efter 8 minutter og lod kagerne stå og tørre ved eftervarmen natten over. Så blev kagerne sprøde! Men måske et lidt omstændeligt projekt? Måske jeg bare skulle have bagt dem 15-18 minutter fra starten og så i stedet sænket temperaturen en smule?
Det handler om, at fugten fra mangofrugten skal fordampe, og jeg tænker at 15-20 minutter ved 150 grader varmluft ville have været bedre?
Men 20 minutter for en cookie, det lyder jo af meget? Hm, hm tænke tænke 😉
Altså det er prisen for en eksperimenterende tilgang i køkkenet.
Man KAN risikere at tingene ikke lykkes i første forsøg. Skal vi være ærlige, så er det faktisk tit sådan. Men giv ikke op!
Det gør jeg ihvertfald ikke, så er udfordringen jo bare endnu større og mere spændende? (inden min familie kommentérer her, kan jeg vist lige så godt indrømme at jeg fik BANDET og SVOVLET temmeligt meget af disse halvbløde cookies, der først blev sprøde i 2 forsøg).
Som beskrevet ovenfor, blev kagerne vildt lækre, med en helt særlig karakteristisk sød mangosmag, jeg endnu ikke har smagt i en cookie. De var alle anstrengelserne værd, og jeg kaster mig gerne ud i dem igen.
Tror dog at længere tid, ved svagere varme, og måske tørring natten over vil spare mig for en del bandeord næste gang ;-).
Pøj pøj med dine mango-cookies! 🙂
Hej.
Jeg sidder netop og skal gætte hvilket chokolademærke den hvide chokolade er fra, kan du hjælpe mig?
Hvornår kommer du mel og vand i?
Godmorgen Gitte,
Jeg køgte mangoen i går i et japansk supermarked i Tianjin i Kina 🙂 Men jeg tænker, det må kunne lade sig gøre at kigge efter tilsvarende god kvalitet tørret mango i DK.
Det er jo ikke meget anerledes en rosiner, tranebær, blåbær eller andre tørrede frugter, hvis man klipper (det er sikkert nemmere end at skære) dem i små firkanter 🙂
Hvis jeg skal være helt ærlig, så købte jeg de tørrede mangoer, fordi emballagen var så fin. Jeg må hellere få taget et billede og postet på Instagram 🙂
Hav en dejlig dag.
Mange hilsner, Mette
Jeg faldt over en ret skøn tørret mango i går. Jeg tænker, den også kan anvendes i stedet for den friske, som er meget svær at arbejde med.
Den mango, jeg fandt, var ikke de sædvanlige tørre,seje skiver men en mere semidried variant. Super lækker.
Men smagen fra den friske er helt klart at foretrække.