Franskbrød med kerner – her får du en nem, hurtig opskrift på kernebrød – næsten – uden hævning.

Vil du gerne bage et franskbrød, der mætter godt, så prøv dette grovbrød.

Dejen kan røres hurtigt sammen, og du slipper endda for at få dej på fingrene! 🙂Franskbrød med kerner - hurtig opskrift på kernebrød

Jeg brugte dejen fra disse hurtige flutes uden hævning, hvor jeg i dag bare bagte et formbrød i stedet. Du kan også bruge den til boller.

Dejen speedhævede jeg i ovnen, så du kan – næsten – springe hævetiden over. Skønt at man kan bage et nemt franskbrød uden hævning.

Der er 50 gram gær i og det er forklaringen på, hvorfor du kan bage dette brød uden hævning.

Har du bedre tid, kan du sagtens lade din dej og dit brød hæve længere tid. Reducér i så fald gærmængden.

Brødet penslede jeg og dryssede med sesamfrø, græskarkerner og chiafrø, så det blev et groft kernebrød med sprød skorpe og knas på toppen. Selvom brødet er groft, er krummen blød.

Jeg har brugt hørfrø som de primære kerner i brødet, men andre kerner kan sagtens bruges. Solsikkekerner, græskarkerner eller de kerner, du ellers har.

Der er mange havregryn i dejen også, så det er et groft brød med mange fibre.

Franskbrød med kerner - hurtig opskrift på kernebrød

Vi havde fornøjelse af brødet i flere dage. Perfekt som morgenbrød eller som brød til frokost, sandwich eller madpakker.

Nederst i dette indlæg kan du se flere opskrifter på grove franskbrød.

Franskbrød med kerner – hurtig opskrift på kernebrød

Franskbrød med kerner - hurtig opskrift på kernebrød
Nemt kernebrød i form med hørfrø og græskarkerner
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Ret: Franskbrød med kerner - hurtig opskrift på kernebrød
Kategori: brød, brunch, madpakke
Portioner: 1 brød
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Dej:

  • 1 liter lunken mælk kan erstattes med vand/yoghurt/kærnemælk eller andet surmælksprodukt
  • 50 gram gær Du kan nøjes med mindre, hvis du lader brødet hæve længere tid
  • tsk salt
  • 2 tsk honning eller sukker
  • 150 gram hørfrø eller solsikkekerner eller en blanding
  • 250 gram havregryn
  • 900-950 gram hvedemel ca. Du kan evt. erstatte 1/4 med en grovere meltype

Pensling og drys:

  • mælk eller tykmælk eller yoghurt
  • sesamfrø, græskarkerner og/eller chiafrø

Sådan gør du

  • Lun mælken og rør gæren ud heri. Tilsæt honning, salt, hørfrø eller solsikkekerner, havregryn og hvedemel lidt ad gangen. Tilsæt kun mel, til dejen slipper fad og fingre. Ælt dejen godt. Det er en fast dej. Ælt med håndkraft eller køkkenmaskine.
    Franskbrød med kerner - hurtig opskrift på kernebrød
  • Fordel dejen i 1 stor eller 2 mindre forme og speedhæv brødet tildækket i ca. 20 minutter i ovnen v. 30 grader. Tag formen ud og pensl forsigtigt brødet og drys med kerner. Efterhæv brødet tildækket et lunt sted imens ovnen varmer op.
    Franskbrød med kerner - hurtig opskrift på kernebrød
  • Bag brødet nederst i ovnen v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) i ca. 40 minutter, eller til det er sprødt, gyldent og lyder hult, når du banker det under bunden. Bagetiden afhænger af størrelsen. Vip brødet ud af formen og afkøl før udskæring.
    Franskbrød med kerner - hurtig opskrift på kernebrød

Noter

Du kan nøjes med 25 gram gær, hvis du lader dejen hæve længere tid. Dejen kan også koldhæves i køleskab natten over, brug kun 10 gram gær i så fald.
Andre kerner kan bruges. Tilsæt evt. også revet gulerod, revet kartoffel, squash eller lignende.
Dejen kan også bruges til boller. Beregn ca. den halve bagetid. 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Franskbrød med kerner - hurtig opskrift på kernebrød

Hurtigt formbrød med havregryn, kerner og drys på toppen

Genialt! Et brød bagt næsten uden hævetid og med masser af fibre.

Brødet havde vi fornøjelse af i flere dage.

Et hjemmebagt franskbrød er noget helt andet end de brød, du kan købe. Brødet mætter bedre, og så er det jo også helt frit for tilsætningsstoffer. Penge kan vi også spare. Win win!

Serveringsforslag:
  • Servér brødet lunt med smør
  • Brug det til morgenmad med ost eller marmelade
  • Skær det i skiver til madpakke
  • Servér det til suppe eller salat, f.eks. med hvidløgssmør på
  • Brug det som sandwichbrød

Vil du have endnu flere fibre i brødet, så kan noget af hvedemelet erstattes med en grovere melsort – det kunne være fuldkornshvedemel eller grahamsmel f.eks.?

Tips og variationer til opskriften på franskbrød med kerner:

Franskbrød med kerner - hurtig opskrift på kernebrød

Jeg bager et stort franskbrød cirka en gang om ugen. De første par dage opbevarer jeg det bare på køkkenbordet, og herefter putter jeg det i køleskabet.

Skiverne, jeg skærer af brødet, efter det har været i køleskab, luner jeg tit i mikroovnen. Så bliver brødskiverne bløde og lækre igen. Bare lige et tip til dig. 🙂

Spring du bare på det lækre, grove brød. Uh, jeg elsker bare hjemmebag! Alene duften der breder sig i huset – ahh! 🙂

Rigtig god fornøjelse med bageriet til dig.

Få flere opskrifter på groft brød og grove franskbrød her:

1.

Æltefrit brød i form - franskbrød af nem æltefri dej
Et nemt æltefrit brød i form
Se opskriften her
Æltefrit brød i form - franskbrød af nem æltefri dej

2.

Groft gulerodsbrød i form med hørfrø og chiafrø - opskrift
Nemt gulerodsbrød i franskbrødsform
Se opskriften her
Groft gulerodsbrød i form med hørfrø & chiafrø - opskrift

3.

Grovbrød - nemt langtidshævet groft brød
Groft brød i franskbrødsform - nemt langtidshævet brød
Se opskriften her
Grovbrød - nemt langtidshævet groft brød

4.

Valnøddebrød - nem opskrift på groft brød med valnødder
Nem opskrift på groft brød med valnødder
Se opskriften her
Valnøddebrød - nem opskrift på groft brød med valnødder

5.

Groft brød og boller med rugmel og havregryn
Lækre nemme grovboller og groft brød med rugmel og havregryn
Se opskriften her
Groft brød og boller med rugmel og havregryn

6.

Kanelbrød med æbler - groft æblebrød
Et lækkert saftigt æblebrød med havregryn og kanel
Se opskriften her
Kanelbrød med æbler - groft æblebrød

7.

Rustikt fuldkornsbrød - nemt madbrød
Smukt rustikt fuldkornsbrød
Se opskriften her

8.

Havrebrød - nem opskrift på hurtigt havregrynsbrød
Nemt brød med havregryn
Se opskriften her
Havrebrød - opskrift på hurtigt havregrynsbrød

9.

Sandwichbrød - opskrift på grove madpakke brød i bradepande
Nemme grove sandwich brød i bradepande
Se opskriften her
Sandwichbrød - nemme grove madpakke brød i bradepande

10.

Groft franskbrød - opskrift på grov brød med rugmel
Verdens Bedste Franskbrød med rugmel
Se opskriften her


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens over 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3600 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.