Grillede asparges. Uhm her får du opskriften på lækre grønne asparges tilberedt på grill eller pande.
Jeg elsker bare de friske grønne asparges. Sprøde, lækre og velsmagende. Det gode er også, at de kan tilberedes på så mange forskellige måder. I ovn, i mikroovn, på grill eller på panden.
Uanset hvordan du tilbereder dem, så smager de skønt! Ihvertfald hvis man spørger mig. 🙂
Jeg elsker at spise dem bare med smør og salt på. Prøv dem også med bacon eller parmaskinke viklet om, eller med smeltet mozzarella i ovnen. Nam nam. 🙂
Det er super nemt at lave grillede asparges. Opskriften nedenfor kan du faktisk bruge både ved tilberedning i ovn, på grill eller på panden.
Grillede asparges på pande eller grill – få en god nem opskrift her
Ingredienser
- 500 gram grønne asparges ca.
- olie raps eller solsikkeolie
- salt
Sådan gør du
- Vask asparges'ene og bræk/skær den allernederste hårde/trevlede stok fra. Dup aspargesene tørre
- Pensl aspargesene på alle sider med olie og drys med salt. Grill dem nu ca. 1-1½ minut på hver side. De er færdige, når de er møre, men stadig har bid. Asparges'ene kan også tilberedes på pande efter samme fremgangsmåde.
- Drys evt. med ekstra salt før servering og gerne friskrevet parmesanost
Noter
Grillede grønne asparges – nemt og lækkert tilbehør på grillen
Haps! Sådan en tallerkenfuld grillede asparges smager så godt som en snack, så en portion forsvinder hurtigt. Lav derfor gerne rigeligt eller rationér mængden pr. person. “Der er 5 til hvér!”
Det er vi nødt til at gøre i min familie, med retter der smager vildt lækkert. 🙂
Skynd dig at købe de friske grønne asparges, nu det er asparges sæson. De hvide asparges, kan også sagtens bruges.
Pensl asparges’ene med olie, drys med salt og gril dem 1 minut på hver side.
Voila! Sådan laver du nemt og lækkert grillede grønne asparges. Riv gerne lidt frisk parmesanost over før servering. Det smager super godt.Du kan sagtens tilberede asparges’ene på panden. Bare brug samme fremgangsmåde som nævnt i opskriften ovenfor.
Asparges kan som sagt tilberedes på så mange forskellige måder.
Få flere lækre opskrifter på grønne asparges ved at klikke her eller se inspirationen nedenfor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.