Pasta i flødesovs. Uhm her får du opskriften på en lækker ret med pasta, fløde, ærter og kylling

Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling

Endelig kan jeg give dig opskriften på den lækre pasta i flødesauce, som vi spiste i igår.

Jeg lovede dig opskriften på Facebook og flere har skrevet at de venter med længsel. Hvor bliver opskriften af?  Her kommer den – tak til dig der ventede så utålmodigt 🙂

Er du klar? 🙂Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling

Her ser du den lækre sommermenu vi var så heldige at kunne nyde i sommersolen i går.

Wow – udsigten er skøn og der er aftensol på vores terrasse. Jeg kan ikke ønske mig mere <3

Grillet marineret kylling spiste vi til den lækre pasta i cremet flødesovs med ærter. Uhm!

En fornem sommermenu! Vi spiser udendørs og griller næsten hver dag  nu, i hvert fald når vi er i sommerhuset.

Vores gasgrill er den allerbedste investering.  Wunderbar! Så smart at man kan grille på et splitsekund og ikke skal bruge tid og tålmodighed på kul og optænding. Mit grill-liv er blevet SÅ meget lettere 🙂

Menuerne vi laver i sommerhuset er nemme, og bliver lavet sådan lidt på de “forhåndenværende ressourcer”. Hvad vi lige har fået taget med hjemme fra køkkenskabene, fryseren eller handlet i supermarkedet på vejen?Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling

Vi havde ærter og skalotteløg med hjemmefra og vi fandt 3 store kyllingeschnitzler og en kvart piskefløde i fryseren, som vi også tog med.

Der blev kigget dybt i sommerhus-køkkenskabene og suppleret med diverse. Ikke langt fra tanke til handling. Det blev til cremet pasta i flødesovs og grillet marineret kylling.Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling

Kyllingen skar jeg i mindre stykker (så er stykkerne hurtigere færdige på grillen) og vendte dem herefter i olie og barbecue-krydderi. Grill gerne hele kyllingefiletter, hvis du foretrækker det.

Har du ikke nogen grill, eller orker du ikke lige at grille, så kan kyllingen jo selvfølgelig sagtens også tilberedes på en pande.

Jeg iler med at bringe dig opskriften på den lækre pastaret med kylling. Du får den lige her:

Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling – få en god nem opskrift hér

Grillet marineret kylling og cremet pasta med fløde, ærter, skalotteløg og ost
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: Familiens favoritter
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

Pasta i flødesovs:

  • 25 gram smør til stegning
  • 2 hønsebouillonterninger
  • 5 fed friskpressede hvidløg
  • 8 skalotteløg i skiver eller 1-2 rødløg/alm. løg
  • 1 bakke champignon eller 1 glas
  • 1 spsk tørret timian andre krydderurter kan bruges, også friske
  • dl fløde gerne kaffefløde
  • 2 spsk citronsaft
  • 500 gram ærter frosne. Andre grøntsager kan bruges f.eks. broccoli
  • Salt/peber
  • 200 gram revet ost Du kan nøjes med mindre. Ost kan også udelades
  • Evt. jævning
  • 500 gram fuldkornspasta gerne frisk
  • evt. bacon i tern

Grillet kyllingefilet:

  • 4-500 gram kyllingefilet ca. halveret, vendt i olie og drysset med barbecue- eller allroundkrydderi

Sådan gør du

Grillet marineret kylling:

  • Skær kyllingefiletterne i mindre stykker og vend med olie og barbecuekrydderi.
    Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling
  • Dæk med staniol og opbevar i køleskab, til kyllingen skal på grillen.

Creme pasta i flødesovs:

  • Smelt smørret
  • Svits hvidløgsfed, bouillonterninger, skalotteløg og champignon i smørret
    Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling
  • Tilsæt fløde og citronsaft
  • Krydr med timian, salt og peber
  • Tilsæt ærter og lad saucen småsimre, imens du koger pastaen
    Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling
  • Tilsæt osten et par minutter før pastaen er færdig. Rør godt.
    Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling
  • Tilsæt evt. jævning, hvis du synes saucen er for tynd
  • Hæld vandet fra pastaen og vend flødesovsen heri.
    Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling
  • Lad retten simre ved svag varme imens der røres godt. Kan holdes varmt under låg nogle minutter, til kyllingen er færdig.

Grillet marineret kylling:

  • Grill kyllingen 3-5 minutter på hver side, afhængig af stykkernes størrelse. Kan tilberedes på grill og på stegepande eller grillpande.
  • Servér straks
    Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling

Noter

Du kan bruge andre grøntsager til retten
Det smager skønt med frisk pasta til
Har I en rest, kan den gratineres i ovnen dagen efter
Du kan svitse bacon med, sammen med løg. Det vil smage godt i retten
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Cremet pasta med kylling, fløde, ærter og løg – en skøn pastaret at servere til grillet marineret kylling

Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling

Det blev en rigtig lækker ret, når man tænker på at udgangspunktet var “det forhåndenværende søm”, men hov, hvorfor nu pludselig skalotteløg?Pasta i flødesovs med ærter og grillet kyllingTjo, min plan var egentlig at bruge dem i salat, men sådan gik det ikke lige. Nu kom de så i pastasaucen i stedet for og det blev saucen bestemt ikke ringere af.

Skalotteløg er meget milde i smagen, så bliv ikke forskrækket når der står 8 løg i opskriften. Løgsmagen vil slet ikke overdøve. Bare rolig. 😉

Pastaretten var rigtig nem at lave og er en perfekt sommerret, men om vinteren vil den også gøre sig godt.

Retten er perfekt som grilltilbehør. Har du lidt bacon, vil det klæde retten rigtig godt, så tilsæt evt. også lidt bacontern.

Sådan laver du cremet pasta i flødesovs – en skøn pastaret. Se billederne trin for trin her:

En-to-vupti, så er der serveret. 1 styk cremet flødepasta med lækker grillet kylling klar til servering til dig. 🙂

Bon appetit 🙂
Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling

Sommerferien er godt i gang og det danske sommervejr har vist sig fra sin lunefulde side.

Det har nu ikke forhindret os i at beskære og klippe i sommerhushaven igen-igen. Er du vimmer, vi har fyldt, så der er til en ny container igen.

Pasta i flødesovs med ærter og grillet kylling

Sommerhushaven har været uberørt af menneskehænder i en årrække og den trænger.

Min mand synes ikke den trænger, men sådan er der jo så meget mænd ikke forstår?? 😉 Bl.a. noget med beskæring og lys og luft i sommerhushaver?

NÅ men så er det jo godt at man er en handlekraftig kvinde der kan husere selv med sav og grensaks imens manden er taget på arbejde. Gnæk, gnæk. “Vil du have indflydelse, må du holde dig til”… 🙂Pasta i flødesovs med ærter og grillet kyllingJeg har underholdt lidt på Facebook i dag om “eventen”.

Bare rolig, jeg LADER min mand få indflydelse og fælder ikke alle træer og slet ikke træer med fuglereder i. 🙂

Tror min mand er helt rolig med udsigten til, at konen med saven og sønnike med motorsaven, tager en hviledag i morgen. Grensaks og saven er hængt på plads i skuret. Pyyh. Nogen ånder lettet op

Herligt med lys og luft på grunden. Det kan anbefales 🙂

Få flere opskrifter på lækre pastaretter med flødesovs her:

1.

Pastaret med pølser i flødesovs - nem pølsegryde
Prøv en nem pastaret med pølser i flødesauce - en lækker pølsegryde
Se opskriften her
Pastaret med pølser i flødesovs - nem pølsegryde

2.

Pasta med bacon, ærter og fløde - opskrift
En nem og lækker pastaret i en cremet flødesauce med bacon, hvidløg og ærter
Se opskriften her
Pasta i lækker flødesauce med bacon, hvidløg og ærter

3.

Tortellini - nem opskrift med bacon og fløde
En nem og lækker pastaret med tortellini, bacon og fløde
Se opskriften her
Tortellini - nem opskrift med bacon og fløde

4.

Frisk pasta med bacon, fløde og æg - opskrift
En nem og hurtig pastaret med frisk pasta, bacon og fløde
Se opskriften her
Frisk pasta med bacon, fløde og æg - opskrift

5.

Pasta i flødesovs med grøntsager, æg og bacon
Pasta i cremet flødesovs med bacon, æg, gulerødder og peberfrugt
Se opskriften her
Pasta i flødesovs med grøntsager, æg & bacon

6.

Pasta med pesto flødesovs - nem opskrift
Pasta med pesto flødesauce og grillede oksetykstegsbøffer.
Se opskriften her
2017-04-29-18.38.38-800

7.

One pot pasta med kylling fløde & grøntsager i ovn
One pot pasta med kylling, fløde og grøntsager - SÅ lækkert!
Se opskriften her

8.

Pasta i ovn med kylling & fløde - nem one pot
Grillkylling på gratineret pasta med fløde og grøntsager
Se opskriften her

9.

Frisk pasta med bacon, fløde og æg - opskrift
En nem og hurtig pastaret med frisk pasta, bacon og fløde
Se opskriften her
Frisk pasta med bacon, fløde og æg - opskrift

10.

Spaghetti Carbonara med fløde
Pasta carbonara med æg, bacon og parmesan - en nem og lækker hverdagsret.
Se opskriften her
Spaghetti Carbonara med fløde pasta opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.