Bagte løg. Uhm her får du en god nem opskrift på bagte løg nemt tilberedt i ovn.
Har du en aften hakkebøffer på menuen, så skulle du da næsten prøve at lave bagte løg til.
Altså hakkebøffer med bløde løg er jo en sikker klassiker. Hvis du er vild med løgene på en hakkebøf, vil du også elske de bagte løg.
Løgene bliver søde og saftige, lækre, og så er de så nemme at man skulle tro det bare var løg(n).
Måske du alligevel har din ovn igang med at lave en god steg eller pommes frites? Så er det bare rigtigt nemt lige at sætte et fad med løg i ovnen.
Forberedelserne tager under et minut og så klarer ovnen ellers resten af arbejdet.
Bagte løg i ovn – få en god nem opskrift på ovnbagte løg her
Ingredienser
- 8 løg - både almindelige løg og rødløg kan bruges beregn 2 løg pr. person. Rødløg er mildest og sødest i smagen. Bagt hvidløg er også lækkert
Sådan gør du
- Skyl gerne løgene først. Skær lidt af bunden, så er det nemt at presse de færdige løg ud efter bagningen
- Bag løgene i ovnen i ca. 35-40 minutter. Det passer næsten lige med en portion pommes frites. Du bager løgene med skræl og hele molevitten.
- De bagte løg er klar til servering.
- Skær toppen af og pres de bagte løg ud.
- Befri også de bagte rødløg fra skallen
Noter
Bagte rødløg eller almindelige løg kan bruges – ovnbagte løg er nemt og lækkert tilbehør
Du skal beregne 2 løg pr. person og både almindelige løg og rødløg kan bruges.
Rødløg er mildest og sødest i smagen, så måske du skulle lave ét af hver pr. mand?
Du kan tro, at det vil være et hit.
Vi spiste de bagte løg til hakkebøffer, pommes frites og bearnaisesovs.
Du kan tro, at herremenuen vakte jubel hos både hos både herrer og damer i familien.
De bagte løg passer perfekt til oksekød og hakkebøffer især. Uhm. 🙂
Du kan også lave bagte løg uden skræl også, men de vil nemt branke, så det kan være nemmere at lade skrællen blive på synes jeg.
Jeg synes også de bagte løg ser ret så fine ud, når de serveres hele på tallerkenen.
Prøv evt. også at lave disse glaserede løg – uhm en lækker opskrift. Bagte hvidløg er også et hit – og de er lige så nemme at lave.
Smukke bagte løg, og de er jo så lette at lave at de kan laves med næsten, lukkede øjne.
Ja man skulle jo næsten tro at det bare var løg(n) 🙂
Få flere lækre opskrifter på løg her:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Tak for rådet:-)
Uhmm, hvis bagte løg, smager bare tilnærmelsesvis så sødt som bagte hvidløg, så bliver det fantastisk:-)
Hej Gitte
Det ser Herre lækkert ud :o)
Det er vist flere år siden jeg har lavet bagte løg det smager så lækkert så det må jeg da vist snart lave igen.
Jeg plejer at skære lidt af top og bund og pensle med lidt olie inden bagningen, så kan man simpelthen smutte / klemme løget ud af skrællen og skal ikke sidde og kæmpe med at få skrællen af :o)
God weekend
Venlig hilsen
Tove