Hurtige Nutella cookies med hasselnødder

Wow da for nogle lækre cookies man kan lave, hvis man lige har et halvfyldt glas Nutella i køkkenskabet. På 10 minutter kan du trylle et fad lækre chokoladesmåkager med et strejf af salt. Uhm!

Kagerne er så nemme, at dine børn sagtens vil kunne lave kagerne selv. Dejen kan røres med en ske og kræver ikke det store. Lad du dig endelig bare forkæle 🙂

Har du en håndfuld hasselnødder eller mandler bliver dine cookies endnu lækrere, men kagerne kan godt laves uden.

DSC_6442

Jeg iler med at bringe dig opskriften:

Nutella cookies med hasselnødder – opskrift

Lækre Nutella cookies med hasselnødder
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Samlet tid: 18 minutter
Ret: Biscotti, kanelsnegle og cookies, muffins
Kategori: Brød og kager
Keyword: cookies, Nutella
Portioner: 30 stk. ca.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 175 gram Nutella ca. ½ glas. Anden nøddecreme kan bruges
  • 4 spsk farin
  • 1 æg
  • dl. hvedemel
  • ½ dl. havregryn
  • ¼ tsk natron
  • ¼ tsk bagepulver
  • ¼ tsk salt
  • 1 håndfuld håndfuld grofthakkede hasselnødder mandler eller andre nødder kan også bruges

Sådan gør du

  • Rør farin og æg i Nutellaen
  • Tilsæt havregryn.
  • Bland natron, salt og bagepulver med hvedemel og tilsæt
  • Tilsæt grofthakkede hasselnødder.
  • Rør godt.
  • Sæt cookies på en bageplade med to teskeer - lav rigtig god afstand imellem hver cookie. Der kan være ca. 20 kager pr. plade.
  • Bag kagerne 7-8 minutter v. 175 grader varmluft
  • Lad kagerne afkøle på bagepladen - de bliver helt sprøde når de er kolde

Noter

Du kan bruge anden nøddecreme til kagerne
Kagerne kan holde sig 1-2 uger i tætsluttende kagedåse
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Sprøde Nutella cookies, der er SÅ nemme at lave

Hurtige Nutella cookies med hasselnødder

Disse Nutella småkager kan du lave med meget få anstrengelser. Skulle det vilde ske, at I har et glas Nutella I ikke får spist, så kan den lækre chokoladecreme altså hurtigt konverteres til lækre cookies……og DE forsvinder utvivlsomt! 🙂

Du behøver ikke bruge den rigtige mærkevare-Nutella, den billigere nøddecreme kan også bruges.

Her ser du Nutella cookies fremstillingen trin for trin. Nemme lækre cookies 🙂

Sådan laver du Nutella cookies med hasselnødder – se billederne her:

Cookies’ene bliver lige en tand bedre med grofthakkede hasselnødder.
DSC_6440Byd fadet rundt, når kagerne er afkølet. Sprøde cookies. Tror lige jeg skal tjekke køkkenskabet for flere Nutellarester 🙂
Hurtige Nutella cookies med hasselnødder