Hveder med kardemomme – bløde, luftige og langtidshævede

  • Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævede
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævedeDet er dagen før Store Bededag – en torsdag som vi her i huset også kalder Store HVEDE-dag.

Som traditionen foreskriver, er der er noget med at hvederne spises om torsdagen, fordi bagermesteren skulle holde bededagen hellig og derfor måtte bage bagerbrødet i forvejen. Traditionen foreskriver at hvederne ristes. Det er måske for at trylle lidt liv i det daggamle bagerbrød?

Her i huset måtte vi ikke nøjes. Vi behøvede ikke riste noget brød. Vi var nemlig så heldige, at kunne nyde friskbagte hveder, serveret kl. 19.00 på en hverdag. Hvilken luksus! 🙂Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævedeHvordan kan man dog nå det, hvis man er på job og først er hjemme kl. 17?

Tippet er, at bruge en langtidshævet dej, der hurtigt kan røres sammen på få minutter dagen før. På bagedagen formes hvederne, stilles til hævning, bages – og voila – er der friskbagte, bløde, hvide hveder.

Jeg har brugt den gode Manitoba-mel, melet med den særlige gode bageevne. Som jeg har skrevet om før, får det dej til at eksplodere og brødet bliver særligt luftigt og hæver virkeligt flot op. Perfekt mel at bruge til hveder. Vi brugte kun hvidt mel til dagens hveder. Ingen kerner eller grovere melsorter. En klassiker skal man jo ikke sådan lige lave om på. Uha, jeg tør ihvertfald ikke. 🙂

Wow, hvor er de altså et scoop disse hveder! Jeg glæder mig SÅ meget til at dele opskriften med dig. 🙂

Du behøver ikke vente et helt år, før du skal prøve at bage dem. Slet ikke. Hvederne er jo i virkeligheden bare bløde kardemomme-boller, der også vil gøre sig fortrinligt som fødselsdagsboller? Din familie vil juble, hvis du serverer bollerne, både til Store Bededag og resten af året. Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævedeJeg iler med at bringe dig opskriften:

Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævede
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Brød, madbrød og tærter
Kategori: Brød og kager
Portioner: 12 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 50 gram smeltet smør
  • 5 gram gær ca. hvad der kan være på 1 tsk
  • 5 dl koldt mælk
  • 1 knivspids salt
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 2 tsk kardemomme
  • Ca. 800 gram Manitobamel eller andet hvedemel
  • Pensling: Æg

Sådan gør du

  • Smelt smørret (gøres nemmest 30 sekunder i mikrobølgeovnen)
  • Bland smørret i mælken og rør gæren ud heri.
  • Tilsæt sukker, salt og æg
  • Bland kardemomme med hvedemelet og rør det i, lidt efter lidt
  • Der skal kun lige tilsættes mel til dejen kan slippe fad og fingre
  • Dæk skålen med folie eller låg og stil dejen på køl i ca. 1 døgn
  • Form boller og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl med æg
  • Stil bagepladen i ovnen på 50 grader (alm. ovn). Lad hvederne hæve her i min. 30 min.
  • Skru temperaturen op på 175 grader varmluft og bag hvederne 15-20 minutter, eller til de er gyldne og sprøde.
  • Hvederne nydes varme, med iskoldt smør på

Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævedeDejen tog 10 minutter at røre sammen, så det var intet problem at nå at lave den “dagen før dagen”. Det kan jeg altså fint anbefale dig og hvederne smager altså bare SÅ meget bedre end de færdigt-købte.

Kardemomme, tænker du nok. Kan man mon ikke undvære det? Næh du, det kan man ikke. Altså ikke hvis man spørger mig. Det er jo kardemommen, der giver hvederne den helt særlige smag. Selvfølgelig kan du udelade det, men altså – hveder med kardemomme – åh suk – SÅ lækkert! 🙂

Det er nemt at lave hvederne, du skal jo blot lige afsætte 10 minutter dagen før. Her se du den nemme proces i billeder fra start til slut:

På bloggen finder du også denne opskrift på hjemmelavede hveder – de er også skønne, de kræver bare lidt bedre tid. Dejen skal hæve to gange og laves på bagedagen. Din tid i køkkenet, bestemmer om du vil prøve den koldthævede (langsomme) eller den “varmthævede” (hurtigere) metode. Jeg kan anbefale dem begge.

Her i huset spiste vi hvederne som dessert til aftensmad. En rugbrød med tunsalat som “forret” og en lun hvede til dessert. Den menu kan vi fint anbefale dig 🙂

Hveder er en fast indbygget tradition i min familie. Ofte har vi dog næsten skullet kæmpe os igennem dem om aftenen, fordi vi ikke har været sultne nok. Smart at “integrere” dem i aftenmenuen, bare lige et tip til dig. 🙂
Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævedeJeg håber du har haft en rigtig hyggelig Store HVEDEdag og også får en rigtig hyggelig Store Bededag.

Det er store konfirmationsdag derude jo. Vi skal fejre vores nabobarn og gudbarn og hvor vi glæder os. Håber også du får en god dag, hvis du skal til festivitas hos eller med dine kære.<3
Hveder med kardemomme - bløde, luftige og langtidshævede


  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

6
Skriv en kommentar

3 Kommentar tråde
3 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
4 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
Benny

jeg ved godt at stort set alle opskrifterne -siger det er hveder man bager – men det er faktuelt hvedeKNOPPER –

Gitte

Hej ?
Skal boller e ud af ovnen mens den bliver helt varm, eller bliver de i ovnen fra de hæver til de er helt færdige?
Mvh
Gitte

Jannie

Hej Gitte, din opskrift lyder super lækker, og du har ret, man skal ikke lave om på en klassiker, så selvfølgelig skal de være snehvide de boller ?
Jeg bagte selv mine bløde boller efter en opskrift, hvor man skal piske piske piske piske piske! æg og sukker sammen i lang tid inden de blandes i gærblandingen – wow, en effekt! Dét kan anbefales, bollerne blev meget luftige og bløde… ?
Tror måske samme metode kan kombineres med denne opskrift!?
Rigtig dejlig bededag til Jer!
KH Jannie

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer