Kransekage med nougat. Uhm i dag får du opskriften på lækre kransekagestænger med blød nougat i midten.
Hjemmelavede kransekagestænger smager SÅ meget bedre end den kransekage du kan købe dig til.
Hvis du har overskydende rester af marcipan og nougat til overs fra julen, så er det oplagt at bage kransekagen til nytår selv.
Måske er overskydende marcipanrester årsagen til at et kvikt hoved har fundet på at bage kransekage nytårsaften? Måske.
Det er ihvertfald en glimrende idé. Stop marcipanspild – stop madspild 😉
Du kan tro, at de lækre kransekagestænger vil vække jubel i din familie. Faktisk er de ret nemme at lave.
Har du ikke noget blød nougat på lager, så kan du jo sagtens lave kransekagestængerne “classic” uden nougat-kerne.
Nougaten tryller nu bare kransekagerne endnu lækrere, synes jeg, så prøv du også gerne det.
Du behøver slet ikke vente til nytår med at bage de lækre kransekager med nougat. Faktisk er kransekage jo et hit et servere hele året rundt og gerne ved festlige lejligheder. Kransekage+champagne=fest 🙂
Spiser i ikke al kransekagen, så er kan den fint fryses. Faktisk så bliver kransekage endnu bedre, efter en tur i fryseren.
Opskriften på kransekagestængerne får du lige her:
Kransekage med nougat – få en god nem opskrift på kransekagestænger her
Ingredienser
- 400 gram marcipan
- 1 bæger pasteuriseret æggehvide eller 1½ æggehvide
- 175-200 gram flormelis
- 150 gram blød nougat
Glasur
- ½ bæger pasteuriseret æggehvide ell. ca. 1 æggehvide
- 75-100 gram flormelis start med halvdelen og rør lidt i efterhånden
Sådan gør du
- Skær marcipanen i mindre stykker eller riv den evt. på et rivejern. Rør æggehvider i og flormelis i til sidst. Brug gerne røremaskine. Dejen skal lige akkurat være så fast at du kan forme stænger med fingrene, uden at den klistrer for meget.
- Rul/tryk 4 lange flade stænger af marcipanmassen. Brug evt. kagerulle. Nougat skæres i smalle striber og lægges midt på stængerne.
- Jeg lavede også to stænger uden nougat for at tilfredsstille den reaktionære del af familien. 😉
- Marcipanmassen samles op omkring nougaten. Form trekantede stænger. Dyp evt. fingrene i mere flormelis, hvis massen er for klistret.
- Når stængerne er samlet, så dyp fingrene i lidt vand og glat kransekagestængerne (det glemte jeg, men husk du gerne det)
- Bag stængerne 9-10 minutter ved 200 grader alm. ovn. Kig til dem de sidste minutter, så de ikke bliver brændte. Sæt evt. en ekstra bageplade nedenunder, så kransekagerne ikke brænder af i bunden.
- Rør glasuren. Glasuren skal blive tyk, men ikke så tyk at den ikke kan presses ud af et lillebitte hul klippet i en plastpose
- Læg glasurstriber henover stængerne og lad dem køle helt
Noter
Hjemmelavede kransekagestænger med nougat smager skønt og er nemt at lave
Nougaten gjorde underværker i kransekagen synes jeg. Kransekagen bliver ret sød – en helt perfekt kransekagekonfekt. Jeg fik 4 kransekagestænger ud af denne portion og formede 4 lange flade marcipanstænger. Nougaten skar jeg i smalle striber og lagde midt på stængerne.Jeg lavede også to stænger uden nougat for at tilfredsstille den mere reaktionære del af familien. 🙂
Det kan du jo også gøre og måske du også kun har en halv pakke nougat til overs?Måske Mette Blomsterberg ville sige at jeg skulle arbejde lidt mere med min finish? Jeg tror det 😀
Dyp gerne fingrene i vand og glat kransekagestængerne efter du har formet dem. Det vil hjælpe på finish’en 😉Ja jeg er klar over det. Mine stænger blev altså ikke verdens smukkeste, men heldigvis er det jo ikke altid kun udseendet det kommer an på 🙂
Men prøv lige at se. Min datter kom og reddede kransekagerne. Hun spurgte:”Skal jeg ikke lige pynte (redde?) de der kransekager mor?”. Jeg tror hun kunne se at de trængte til et “løft” 🙂
“Jo tak” sagde jeg og se lige hvad hun kunne trylle.
Hun fandt på at lægge striber af glasur på skrå på kransekagestængerne og sikke en effekt det gav!
Man kunne jo næsten ikke se de skæve kransekagestænger inde bagved. Smart! Brug du også gerne det tip, hvis dine stænger “slingrer” lidt 😉Så kom datteren lige og reddede de kransekager!
Jeg må indrømme at min datter ER den bedste til at bage kransekage her i huset. Hun står f.eks. bag disse:
Hun er så god til Mette Blomsterbergs opskrift, og kan forme fineste små kransekager. Hun har klart mere tålmodighed med kager end jeg.
Min datter accepterede dog denne gang at moren havde lyst til at prøve at bage kransekagerne selv.
Jeg fik lov og fin deal at hun så overtog pyntningen. Det var hun klart den bedste til. Jeg suger til mig af hendes tricks. 🙂
Jeg skar hver enkelt kransekagestang over i mindre stykker og sikke mange lækre stykker kransekage med nougat.
Spændingen var stor da familien skulle smage. Ville de godkende de eksperimenterende kransekager med nougat?Det ville de. Kransekagerne blev så absolut godkendt og nu er de sidste krummer spist.
Har du også fået brugt dine marcipanrester? Måske de også er konverteret til kransekage?
Hvis ikke, så spring du bare på og prøv at bage en portion kransekagestænger med nougat 🙂
Jeg tager altid den nemme version på marcipan- og evt. nougatrester: Former nytårskransekagen direkte uden yderligere sukker og æggehvide mm tilsat – Det bliver altid godt! Og alt efter mængde og tid kan formen være det nye år: 2018, ‘18, kransekagetårn, -stænger eller andet kreativt!