Luksus biksemad. Har du en rest oksesteg, så prøv denne lækre biksemed med oksekød i tern og grønne bønner.


I weekenden stegte jeg en ORDENTLIG steg. En kæmpestor grydesteg. Selvom vi har spist løs af den lækre steg i 2 dage var der stadig en stor rest tilbage og en pæn portion af den lækre brune sovs.

Grydestegt oksesteg med flødesauceHeldige os!

Stegen var fin mør, blev ikke sej, heller ikke på 3. dagen, så resten blev snittet til en kæmpe gang luksus biksemad.

Det var en luksussteg, så intet mindre end luksusbiksemad kom på menuen på 3.dagen. En perfekt måde at udnytte en rest steg på.

Grydestegt oksesteg med flødesauce

Jeg havde en rest kogte bønner, en rest hasselbagte kartofler, en rest bagte gulerødder og en rest oksesteg. Perfekt til en god og meget lækker biksemad.

Alt sammen rester, der fint kunne trylles nyt liv i.

Du kan bruge lige det du har på lager, til en lækker biksemad.

Man behøver ikke måle mængden helt præcist af efter mine anvisninger nedenfor. Bare brug hvad du har af kartofler, grønt og kød, afhængigt af hvor mange I er omkring middagsbordet selvfølgelig.

Biksemad smager skønt og det er det mest perfekte stop madspilds-påhit.

Det smarte er også, at når du bruger rester, så skal du ikke bruge hverken tid, penge eller energi på at trylle nyt. Du sparer både masser af penge og tid. Det er smart.

Top gerne din luksus biksemad med et spejlæg – det er en klassiker 🙂Luksus biksemad med oksesteg og grøntsager

Luksus biksemad med oksesteg og grøntsager – få en god nem opskrift her

Biksemad med steg kartofler & bønner opskrift|
Nemt og lækkert biksemad med oksesteg, kartofler og bønner
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Ret: Biksemad med steg kartofler & bønner opskrift
Kategori: Stop madspild
Portioner: 3 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 600 gram kogte kolde kartofler jeg brugte en rest hasselback-kartofler
  • 300 gram kogte grønne bønner eller frosne andre grøntsager kan bruges
  • 300 gram kød skåret i små skiver gerne steg, men frikadeller, pølser eller andet kan også bruges. Kød kan også undværes
  • Olie/smør til stegning
  • 1-2 spsk Engelsk sauce kan udelades eller erstattes af soyasauce
  • Salt/peber

Sådan gør du

  • Snit alle ingredienserne i små stykker og steg i det i olie/smør på en pande. Tilsæt engelsk sauce og krydr med salt og peber undervejs. Vend blandingen ofte undervejs.
  • Biksemaden er færdig, når den er sprødstegt på alle sider.
    Luksus biksemad med oksesteg og grøntsager
  • Læg gerne et spejlæg på toppen af din biksemad og dryp evt. med mere Engelsk sauce

Noter

 Du kan bruge lige den mængde og de rester du har - flere/færre kartofler, flere/færre grøntsager, mere/mindre kød.
Servér gerne et spejlæg på toppen.
Det smager også godt med bearnaisesauce til biksemad 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Luksus biksemad med oksesteg og grøntsager

 

Biksemad med kød, kartofler og grøntsager – i luksusversion

Top gerne med et spejlæg og dryp med Engelsk sauce  – det er en klassiker 🙂

Mængdeangivelserne er bare ca. angivelser i opskriften ovenfor. Du kan bruge lige den mængde og de rester du har.

Smid aldrig kartofler ud, heller ikke selvom det er hasselback kartofler. De kan fint genbruges, snittes og steges igen på en pande.

Det geniale ved stop madspild er, at det er billigt at lave og smager super godt. Du udnytter dine rester og sparer tid – og penge – på nyindkøb.

Til biksemad kan du tømme køleskabets rester. Brug f.eks. en rest hamburgerryg, lidt bacon, et par hakkebøffer skåret i mindre stykker, frikadeller i tern osv. Kun fantasien sætter grænser.

Få også en opskrift på biksemad med bacon og løg her.

Biksemad med bacon og løg - nem opskrift
Nem og lækker biksemad med bacon og løg
Se opskriften her
Oldschool biksemad med rigeligt løg, bacon og engelsk sauce

Du kan også prøve denne biksemad med rester af and?

Biksemad med rester af and og andefedt
Lækker biksemad med rester af andesteg
Se opskriften her
Biksemad med rester af and og andefedt

Sikke en lækker luksus biksemad, der blev serveret herhjemme i dag. En ægte stop madspildsmenu herhjemme.

Sønnike havde i sidste uge muntret sig med at købe hvidt toastbrød i det lokale discountsupermarked.

Normalt spiser eller køber vi aldrig den slags (måske derfor sønnike synes det er så interessant?). Der var en trist rest tilbage, som jeg tænkte skulle forvandles til hvidløgsbrød?

Det blev den. Jeg smurte hvidløgssmør med persille på brødet og så fik det 10 minutter i ovnen.

Voila – stop toastbrøds-spild. Stop madspild!
hvidløgsbrød Så er der serveret.

Lækkert luksus-biksemad med knasende hvidløgsbrød.

En fornem biksemad med lækker oksesteg – uhm <3

Biksemad med steg kartofler & bønner opskrift


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.