Madplan uge 11. Her får du en masse gode nemme opskrifter på billig aftensmad til en ny uge. Rigtig god familie mad.
Så er jeg klar med en ny madplan til dig. En håndsrækning til dig og din familie derhjemme. Måske I kunne bruge lidt inspiration til aftensmaden derhjemme?
Man kan spare mange penge og tid ved at følge en madplan. Du slipper for alle impulsindkøbene i supermarkedet, når du er sulten kl. sytten.
Med en madplan, kan du planlægge ugens indkøb i ro og mag.
Mindre stress på i hverdagen – det vil jeg gerne medvirke til at I får derhjemme. 🙂
Hvis I har madrester tilbage, så spring gerne en maddag over eller snup en restedag.
Her får du opskrifter på nem aftensmad til hele ugen plus ugens nemme bonusopskrifter.
Tjek også madplanerne fra andre uger ud. Dem kan du se ved at klikke lige her
- Mandag: Selleribøffer
- Tirsdag: Frikadelle/kødboller a la Ikea med kartoffelmos
- Onsdag: Baconsuppe – minestronesuppe med bacon
- Torsdag: Pasta i ovn med kylling – one pot
- Fredag: Hjemmelavet pølsemix
- Lørdag: Tærte med tomat og hytteost
- Søndag: Verdens bedste lasagne
Ugens bonusopskrifter:
- Dessert: Flødebollekage
- Kage: Mazarinkage med appelsin
- Brød: Vaniljeboller
- Madspildstip: Pestobrød med tomat og ost
- Ugens grønt: Franske ærter med bacon
- Ugens airfryer: Hakkebøf med bacon
Madplan uge 11 – nem familie mad – få gode nemme opskrifter her
Mandag: Selleribøffer
Vegetarbøffer – de smager fint som de er, eller du kan putte lidt skinke eller bacon tern i. Vi spiste dem bare alene med aioli og salat til, men du kan også spise dem til en god steak. Du kan også servere lækre hakkebøffer med bacon til – stegt på pande eller i airfryer.
Tirsdag: Frikadeller/kødboller a la IKEA med hjemmelavet kartoffelmos
Da mine børn var små, lokkede vi dem til en tur i IKEA, med de populære svenske kødboller. Nu har jeg prøvet at lave dem selv. Servér gerne frikadellerne med hjemmelavet kartoffelmos, tyttebær og flødesovs til.
Onsdag: Bacon suppe – en lækker minestronesuppe med bacon
Denne minestronesuppe er meget nem at lave og billig at købe ind til. Servér gerne et dejligt suppebrød til, måske dette hurtige foccacia brød?
Torsdag: Pasta i ovn med kylling – nem one pot ret
Denne one pot pasta i ovn er super nem at lave og alt bliver færdigt i ét fad, både kylling, pasta og grøntsager.
Fredag: Hjemmelavet pølsemix
Hjemmelavet pølsemix er super nemt at lave og smager så godt. Meget billigere end pølsemandens, og sundere også. Skal du kun bruge en lille portion, så kan den laves i airfryer.
Servér gerne rå løg og karryketchup til.
Lørdag: Tærte med tomat og hytteost
En nem lækker madtærte med hytteost og tomat. Den smager så godt og pynter godt på middagsbordet. Kan I ikke spise hele tærten, så er den lækker at servere til frokost dagen efter. Server gerne en grøn salat til.
Søndag: Verdens bedste lasagne
Skønt med weekend og god tid til at lave langsommelig mad, f.eks. denne skønne lasagne. Der er godt med gulerødder i, til at supplere det dyre hakkede oksekød. Lav f.eks. et bradepande hvidløgsbrød imens ovnen er igang. Det smager nemlig skønt til lasagne.
Ugens dessert: Flødebollekagen
Den nemmeste dessertkage, du kan pynte med alle slags bær. Så lækker og super nem at lave
Ugens kage: Mazarinkage med appelsin
En skøn sandkage med marcipan og appelsin – én af bloggens helt nye opskrifter. Kan også laves med citron.
Ugens brød: Vaniljeboller
Faktisk er disse en mellemting mellem brød og kage. Søde vaniljeboller, der smager skønt med smør på.
Madspildstippet denne uge: Gratinerede pestobrød med ost og tomat
Har du en rest brød til overs, så prøv disse lækre pestobrød
Ugens grønt: Franske ærter med bacon
De nemmeste ærter, der bare smager så godt. Franske ærter med bacon. I kan spise virkelig mange ærter, når de serveres på denne måde. 🙂
Ugens airfryer opskrift: Hakkebøf med bacon
Hvis du har en airfryer, så prøv at lave disse saftige hakkebøffer en dag. De smager så godt og kan selvfølgelig sagtens laves på en almindelig pande også.
Fakta om madplanerne på nogetiovnen.dk
- Spar penge med madplaner og reducér impulsindkøb og udgifterne til takeaway
- Alle de opskrifter, du finder på nogetiovnen.dk, er nemme billige retter. De ingredienser, du skal bruge, kan du købe i alle supermarkeder.
- Madplanerne vil jeg udgive hver fredag. Klar til brug, for jer, der køber stort ind til den kommende uge, i weekenden.
- Du får opskrifter på retter til alle ugens 7 dage
- I madplanerne vil der være forslag til både hovedretter, tips til tilbehør og salater, du kan servere til. Dvs. en komplet menu.
- Der vil også være ugens stop madspildstip, en lørdags dessert, ugens brød og ugens kage.
- Opskrifterne jeg udvælger, vil afspejle årstid og sæson, så de råvarer, der er nævnt, kan købes rimeligt billigt.
- Om sommeren, vil der f.eks. være mere fokus på grillretter og om vinteren mere fokus på simremad og gryderetter
- I vinterhalvåret, vil der være en ugentlig suppedag
- Hver uge vil der være en ret til en kødfri dag
- Som hovedregel, er retterne være til 4 personer. Nogle dage, vil I kunne have mad til 2 dage, eller til frokost dagen efter. Har I mange rester, så erstat én af maddagene med en restedag.
- Med tiden vil du kunne plukke i andre ugers madplaner og selv sammensætte din egen madplan
Madplanerne er gratis at bruge. Du kan abonnere på dem, ved at abonnere på nyhedsbrevet. Du kan tilmelde dig her: https://nogetiovnen.dk/nyhedsbrev/
Abonnerer du på nyhedsbrevet i forvejen, så får du automatisk madplanerne, i det nyhedsbrev der udkommer lørdag morgen.
Hvis madplanerne bliver en succes på nogetiovnen.dk, vil jeg med tiden udvikle og indbygge finesser. Måske med indkøbslistefunktion?
Feedback til madplanerne modtages altid gerne. Bare skriv en kommentar under madplanen, så får jeg direkte besked.