Biscotti med marcipan - italienske småkagerKender du dem, de knasende sprøde mandelkager?

Lækre italienske småkager, der er helt perfekte at dyppe i kaffen.

Biscotti hedder de og biscotti betyder “bagt to gange” Det er disse kager nemlig. Først bliver kagerne bagt i stænger, så bliver de skåret ud, og så bliver de bagt gang nummer to.

Kagerne kaldes også cantuccini og hvad forskellen er på biscotti og cantucci, har jeg ikke helt kunnet genneskue. måske har du et godt svar? Del gerne en kommentar til indlægget her, i så fald.På bloggen finder du en masse gode biscotti varianter og i dag får du endnu en god opskrift: Et totalt biscotti ekseperiment, hvor jeg har brugt marcipan, appelsin, chokolade og mandelmel. DET er en god variant kan du tro og jeg har glædet mig meget til at dele opskriften med dig.

Jeg bagte biscotti og puttede de i familiens biscotti-glas og vupti, så var biscotti-glasset tæt på tomt! Det du’r da ikke.

Vi er vist snart nødt til at bage en ny portion. Vi er flere i familien der tit sniger en hånd ned i glasset når vi lige kommer forbi. Glasset står et meget synligt sted. Det burde det måske ikke? 😉

Biscotti er en sundere kage, end end almindelig småkage, for kagerne er fedtfattige og bagt helt uden tilsat fedtstof. Det er også adfærdsregulerende, at kagerne er sprøde og lidt hårde i det, for man knaser dem langsomt og og får god tid til at nyde hver en mundfuld.

Det smarte ved biscotti er også, at kagerne kan holde sig meget længe, i flere uger, uden at blive ekstra tørre. Det er smart. Jeg har eksperimenteret med denne opskrift, men du kan sagtens bruge andre ting i de biscotti du laver – prøv f.eks. med tranebær, hvid chokolade, lime, kakao?

Du kan tjekke alle bloggens biscotti-opskrifter ud ved klikke lige her

Dagens biscotti med marcipan, mandler, chokolade og appelsin er dog rigtigt lækre, så kast du dig gerne over denne portion

Biscotti med marcipan – nemme sprøde, fedtfattige italienske småkager

Biscotti med marcipan - italienske småkager
Sprøde italienske mandelsmåkager med marcipan, mandler, chokolade og appelsin
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Ret: Biscotti med marcipan - italienske småkager
Portioner: 60 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 100 gram mandelmel kan erstattes med ekstra hvedemel
  • 4 dl hvedemel
  • 2 æg
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 dl. sukker
  • 100 gram marcipan kan udelades
  • 100 gram grofthakkede mandler
  • 100 gram grofthakket chokolade - mørk lys eller hvid chokolade kan bruges
  • Saft og skal af 1 øko. appelsin eller saft fra 2 mandariner

Sådan gør du

  • Hak mandler og chokolade groft og bland med marcipanen.
    kan Biscotti med marcipan - italienske småkagererstattes med ekstra hvedemel
  • Vask appelsinen og riv skallen og tilsæt appelsinskal.
    Biscotti med marcipan - italienske småkager
  • Pres appelsinen og rør nu appelsinsaften i. Bland de tørre ingredienser og tilsæt. Saml dejen med æg.
    Biscotti med marcipan - italienske småkager
  • Brug gerne køkkenmaskine, da det bliver en hård tung dej der kan være svær at ælte pr. håndkraft.
    Biscotti med marcipan - italienske småkager
  • Del dejen i 5-6 klumper
    Biscotti med marcipan - italienske småkager
  • Rul hver klump ud i lange stænger og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
    Biscotti med marcipan - italienske småkager
  • Bag dine biscotti ca. 20 minutter v. 175 grader varmluft (eller til de føles lidt hårde). Tag kagerne ud, men sluk ikke for ovnen.
    Biscotti med marcipan - italienske småkager
  • Skær biscotti-småkagerne ud i 1½-2 cm stykker. Brug en savtakket kniv. Spred kagerne godt ud på bagepladen, så de kan tørre godt på alle sider. Sæt nu kagerne i ovnen igen. Sluk straks ovntemperaturen, men lad varmeblæseren køre. Nu skal kagerne tørre i et par timer.
  • Lad kagerne køle helt, før du putter dem i kagedåse.
    Biscotti med marcipan - italienske småkager

Noter

Mørk chokolade kan erstattes med hvid chokolade
Marcipan kan udelades
Du kan tilsætte tørret frugt til biscotti, prøv f.eks. med tranebør eller tørret abrikos
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Biscotti er sprøde italienske mandel småkager- fedtfattige og nemme at lave

Biscotti betyder jo som sagt dobbelt bagt og det betyder at kagerne skal i ovnen af to omgange.

Efter første bagning, skal biscotti-småkagerne skæres ud i 1½ cm stykker. Brug en savtakket kniv. Spred kagerne godt ud på bagepladen, så de kan tørre godt på alle sider. Sæt nu kagerne i ovnen igen og sluk straks ovntemperaturen, men lad varmeblæseren køre. Nu skal kagerne tørre i et par timer.

Lad kagerne køle helt, før du putter dem i kagedåse.

Mørk chokolade kan erstattes med hvid chokolade og du kan sagtens udelade marcipan, hvis du ikke lige har det på lager.

Her ser du den hårde, ret faste dej. Jeg håber du har en køkkenmaskine, du kan bruge?

 

Sådan ser de trillede dej-pølser ud.Sådan ser stængerne ud når de er bagt første gang. Nu skal de skæres ud i 1½-2 cm. tykke skiver.

 

Sådan ser kagerne ud når de er bagt 2. gang og tørret. De er fordelt godt ud på bagepladen så de har kunnet tørre fint på alle sider.Bemærk hvor fint det ser ud med de grofthakkede mandler. Sådan ser de helt originale og klassiske italienske biscotti mandelsmåkager ud – sprøde cantuccini.Biscotti med marcipan - opskrift på italienske mandelsmåkagerMen som sagt – nu  er glasset ved at være tomt. Er det mon halv tomt eller halv fuldt? 🙂 Biscotti med marcipan - italienske mandelsmåkagerDer må vist snart nogle nye biscotti såkager til. Hvad skal jeg mon finde på at stoppe i næste gang? Jeg har prøvet tranebær og chokolade, har prøvet at tilsætte kakao i dejen (øj de bliver også gode), måske abrikos og kardemomme?

Har du en god ide?

Har du ikke prøvet at bage biscotti selv, så kast dig endelig ud i projektet. Du har sikkert bemærket, at der INGEN FEDT er i! Jubii! Smart også at de er så sprøde i det, at man ikke lige kan kaste 20 kager ind på en gang.

Sukker- og fedtfattigt bagværk med lækker sprød mandel-marcipan-smag. Ja tak!  Spring du roligt på de lækre kager. De er helt geniale at dyppe i kaffen – eller teen. Bare lige et tip fra mig til dig 🙂Biscotti med marcipan - italienske småkager