Mør kalvebov med urter i Römertopf og lækker flødesauce

2015-01-11 19.26.12Römertopfen kom, så og sejrede. Igen. Langsommelig mad, det møreste lækreste kød, den mest smagfulde skysauce og så en de lækreste sesam-hasselback-kartofler serveret til.

2015-01-11 19.24.06

En middag der lavede sig selv. Næsten. Ja tænk at det kan lade sig gøre? Det passede den enarmede rigtigt fint 🙂

2015-01-11 19.24.37

Sådan kan det gå når man “falder” over en kalvebov i supermarkedets køledisk. En kalvebov der ovenikøbet var nedsat til ekstrem billig pris, så billigt at vi hurtigt købte to uden at blinke.
2015-01-11 14.35.12

Kan du ikke lige finde en kalvebov med urter, så kan du bare lave din egen urteblanding. Den skal bestå af rødløg, gulerødder og timian. Jeg tilsatte yderligere et par løg, men lad det være smag og behag. Andre rodfrugter og grøntsager kan sagtens tilsættes.

Her kommer på opskriften på kalvebov med urter og hasselback-sesamkartofler:

Du skal bruge (4 pers. i 2 dage):

1-2 kalvebov af 6-700 gram

3-4 gulerødder i grove stykker.

2 spsk frisk eller tørret timian

2 løg og 2 rødløg

Sesam-hasselback-kartofler: 2 kilo kartofler, olie, sesam og salt.

Sauce: urter, løg og rodfrugter blendes og jævnes med 2½ dl. fløde (jeg brugte kaffefløde, det er godt i sauce, så bliver den ikke for fed).

Sådan så min kalvebov med urter ud:

2015-01-11 14.52.26

Sådan laver du kalvebov med urter og hasselback-sesamkartofler:

  • Sæt Römertopf-halvdelene i blød i vand i minimum en halv time.
  • Halvér løgene og læg dem i bunden af Römertopfen sammen med gulerødder og timian.
  • Krydr kalveboven/-ene med salt og peber, hvis den/de ikke er krydret i forvejen.
  • Steg kalveboven i ovnen i 3 timer v. 125 grader varmluft og den sidste time ved 150 grader varmluft.
  • Den sidste time udnytter du ovnvarmen til også at tilberede kartoflerne. Lav hasselback-kartofler, pensl med olie og drys med krydderier og sesam. Steges ca. 1 time.
  • Når kalveboven er færdig tages kødet op. Lad kødet hvile før servering. Tildæk let med staniol.
  • Sauce: Hæld grøntsager og stegesky i en gryde, blend og tilsæt fløde. Tilsæt lidt kulør og smag til med salt og peber.

Kød tilberedt i en Römertopf bliver mørt og lækkert. Det har bedst af at blive tilberedt lang tid ved svag varme, så det ikke tørsteger. Jeg tilbereder altid minimum 3 timer, gerne længere tid.

Dagens kød var helt perfekt og passede jo næsten sig selv. Det passede mig – den stadigvæk let handicappede – fantastisk godt. 🙂 Jeg kunne jo lave maden helt selv, lige bortset fra kartoflerne. Fantastisk, og så så lækker en servering ovenikøbet;-)
2015-01-11 18.59.32Kødet har godt af at hvile lidt. Prøvesmag gerne. Det er mørt, lækkert og meget smagfuldt kød. Kalvekød går man aldrig fejl af, selvom jeg nu ikke havde de store forventninger til denne kalvebov, til den pris. Vi blev positivt overraskede. Meget.

Falder du over en kalvebov, så stop den gerne i din Römertopf, det kan ikke gå galt.  
2015-01-11 19.02.51Når du tilbereder kød på rodfrugter, så afgiver kødet smag til grøntsagerne. I bunden vil du finde den lækreste stegesky. Stegesky og rodfrugter blendes tilsidst og jævnes med fløde til den lækreste mest smagfulde sauce. Det smarte er at rodfrugterne er med til at jævne, men måske har du brug for lidt ekstra jævning også. Smag saucen til. Min havde kun brug for lidt peber.

Min familie slubrede saucen i sig og kødet nød vi alle.

Endnu en lækker søndagsservering i Römertopfen. Lækker mad med meget få anstrengelser 🙂
2015-01-11 19.24.42Håber du har haft en rigtig god weekend. Det har jeg. Det går fremad. Alt er godt 🙂

 

8
Skriv en kommentar

4 Kommentar tråde
4 Tråd svar
0 Følgere
 
Mest reagerede kommentar
Hotteste kommentar tråd
5 Kommentar forfattere
  Tilmeld mig notifikationer  
Nyeste Ældste Flest stemmer
Underret mig om
peter øllgaard

Hej..jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forstå: steg 3 timer ved 125 gr varmluft, den sidste timer ved 150 gr varmluft..betyder det samlet 4 timer eller 2 timer ved 125 og en ved 150 …jeg skal prøve det i aften, så jeg håber på et hurtigt svar
hilsen
peter

Aase Toft Rasmussen

Vi har for nylig fået slagtet vores første kalv. Nu har jeg lige sat Römertopf i ovnen fyldt med kartofler, gulerødder, porrer, hvidløg, timian, rosmarin og kalvebov- alt sammen af egen avl. Jeg var i tvivl om temperatur og tid – og vupti havde du svaret her. Tak for det.

Gert Kyster

Hej,

Superlækker opskrift. Brun evt. stegen af på panden inden- og lad den simre i lidt god rødvin …det hele ned oven på grøntsagerne – og vupti…hold da op for et festmåltid 🙂

rita lykkebo

Hej Gitte.
I morgen skulle den gerne stå på kalvebov, men skal der ikke noget vand, eller andet væde ved?
Hilsen Rita.

Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer