•  
  •  
  •  
  •  
  •  

DSC_3634

Römertopfen er en fantastisk opfindelse. Jeg siger det igen og igen og jeg fortsætter.

Også i dag fik vi lavet en lækker ret i den geniale stegeso. Kl. 15.30 (ja man skal starte tidligt!) blev Römertopfen fyldt op med Mørbrad i baconsvøb og flødekartofler med forårsløg og peberfrugt.

Uhm hvor blev det en lækker ret! 3 timer simrede retten i ovnen (på 150 grader varmluft), og det var helt tilpas. Jeg var lidt spændt på om mørbraden ville blive stegt for lang tid, men det gik helt fint. Den blev supermør.

DSC_3620

I de tre timer det tog, blev huset gjort forårsrent. Sikke en glorie der kan pudses her! Lækker mad OG rengøring og endda på samme tid. Det er det mest geniale ved Römertopf. At maden laver sig selv, imens man har travlt med andre ting (f.eks. læse bog, nyde solen ELLER gøre rent) 🙂

DSC_3607

Her kommer opskriften på mørbrad i Römertopf: 

Lækker mørbrad i baconsvøb på bund af lækre flødekartofler
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Samlet tid: 48 minutter
Ret: Mørbrad i baconsvøb og flødekartofler
Kategori: Slow food - simremad
Keyword: bacon, flødekartofler, svinemørbrad
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • kilo kartofler i skiver
  • 1 afpudset mørbrad
  • 1 pakke bacon
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 gul eller rød peberfrugt
  • 4-6 skiver ost.
  • 5 fed hvidløg
  • 1/4 piskefløde/madlavningsfløde
  • ½ liter bouillon med 2 bouillonterninger. Let afkølet
  • Salt/peber.

Sådan gør du

  • Kartoflerne skrælles og skæres i skiver.
  • Forårsløg skæres i skiver og peberfrugten i tern.
  • Alt blandes med kartoflerne. Hvidløgsfeddene presses og blandes godt med kartoflerne.
  • Osteskiverne skæres i mindre stykker og fordeles godt i kartoflerne. Du kan også bruge revet ost, nogen gange er det bare nemmere og billigere med "familieosten" fra køleskabet?
  • Afkølet bouillon og fløde hældes på. Du kan sagtens bruge fedtreduceret fløde.
  • Mørbraden krydres med salt og peber og baconen svøbes rundt om og lægges lægges på toppen af kartoffelfadet
  • Jeg synes tit mine flødekartofler bliver for tørre, så prøvede, som et eksperiment, at hælde ½ liter bouillon ved. Det var en succes!
  • Fadet kom i ovnen 3 timer v. 150 grader varmluft. Det sidste kvarter uden låg, for at baconen kunne blive helt sprød.

 DSC_3611

DSC_3617

DSC_3626

Uhm. Kartoflerne var flødeagtigt gode og fulde af smag og mørbraden lækker mør (uden at være tørstegt). Baconen blev fint sprød. 
DSC_3632Imens Römertopfen stegte, lavede jeg nogle hurtige hvidløgsmarinerede gulerødder.

Lynopskrift : Gulerødder, olie og presset hvidløg vendes rundt og bages i minimum ½ time. De ser lidt triste ud, men smager fantastisk. Prøv at dyp dem i aioli. Så kan jeg spise TO kilo gulerødder tilberedt på den måde (ej måske ikke to kilo, men tæt på! 😉
DSC_3636

Lækker mørbradsteg med sprødt bacon. Jeg svømmer lige lidt væk over lidt store billeder hér. Kan du tilgive mig? Bacon frister ALTID, håber ikke jeg lokker dig i fordærv nu? 😉DSC_3638 Mørbraden var lækker saftig. Uhm! DSC_3641 og kartoflerne superlækre også. DSC_3644 Römertopfen er en fantastisk opfindelse!DSC_3647 En, to, tre. På tre timer var der lækker simremørt mad i Römertopfen.

Denne ret får 5 stjerner. Selv mine børn var begejstrede, og de er ellers nogle ret hårde kritikere.

Bon appetit. Har du ikke allerede anskaffet dig en Römertopf, så synes jeg at den skal stå øverst på din ønskeseddel 🙂


  •  
  •  
  •  
  •  
  •