•  
  •  
  •  
  •  
  •  

Paprikagryde med kylling og bacon - gryderetPaprikagryde med kylling, bacon og grøntsager <3

I dag skal du høre om en rigtig nem og lækker gryderet – aftensmad, der kan være klar på under ½ time.

En skøn ret med kylling, bacon og flødesovs med paprika, som alle i familien vil kunne lide. Retten smager nemlig mildt og godt og passer helt perfekt til pasta, ris eller ovnkartofler.

Nem og hurtig aftensmad og hvis du er heldig, vil I have nok til 2 dage. Paprikagryde med kylling og bacon - gryderet

Tilsæt gerne cocktailpølser og dine børn vil juble endnu højere 🙂

Jeg har sneget nogle forårsløg og gulerødder med og grøntsagerne klæder retten.

Gulerødder i gryderetter smager sødt og godt og selv grøntsagskræsne børn vil spise dem med velbehag. Faktisk forsvinder gulerødderne næsten i flødesovsen, da de går helt i ét med farven. Smart! 🙂

Hvis du gerne vil spare lidt på kalorierne, så kan du sagtens bruge Milda fløde til retten. Den smager dog også rigtigt godt med piskefløde, men du bestemmer selv kaloriemængden. Fløde kan også helt udelades, hvis du vil reducere kalorierne yderligere.Paprikagryde med kylling og bacon - gryderetJeg brugte kyllingebryst til retten og det smarte er, at kyllingefilet er super hurtigt at gennemstege og det bliver også hurtigt mørt. Du kan bruge kyllingekød i tern eller kyllingeinderfilet også. Retten kan være klar på under ½ time – nem og hurtig aftensmad som alle kan lide.

Du kan sagtens erstatte kyllingebryst med f.eks. svinekød eller kalkunkød i tern. Det vil også blive en lækker paprikagryde.
Paprikagryde med kylling og bacon - gryderetJeg brugte 2 kyllingebryster og klippede dem i stykker. Det er den nemmeste måde at håndtere kyllingekød på, synes jeg. Meget nemmere end at udskære kødet med en kniv. Bare lige et tip til dig. 🙂Paprikagryde med kylling og bacon - gryderetDen lækre paprikagryde med kylling kan du altså godt glæde dig til at prøve og du får den nemme opskrift lige her: Paprikagryde med kylling og bacon - gryderet

Paprikagryde med kylling og bacon – nem lækker opskrift

Paprikagryde med kylling og bacon - opskrift
Nem og lækker paprikagryde med kylling og bacon
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Ret: Paprikagryde med kylling og bacon - opskrift
Kategori: nem aftensmad
Keyword: kylling, kyllingebryst, paprikagryde
Portioner: 4 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 3 forårsløg i skiver. Porrer eller flere almindelige løg kan også bruges
  • 3 løg i tern
  • 4 fed hvidløg friskpressede
  • 6-800 gram kyllingebryst kyllingeinderfilet ell. kyllingekød i tern. Svinekød eller kalkunkød kan også bruges
  • 125 gram bacon i skiver klippet i små stykker. Bacontern kan også bruges
  • 5 gulerødder skåret i små tern
  • 1 bakke champignon eller 1 glas
  • 2-3 spsk paprika - sød edelsüss paprika
  • 1 tsk røget paprika eller alm. paprika
  • salt/peber
  • 1 dåse flåede tomater
  • 140 koncentreret tomatpuré
  • 4 dl vand eller bouillon
  • dl fløde Milda, kaffefløde eller piskefløde
  • 2 dl tomatketchup kan udelades eller reduceres i mængde
  • jævning Maizena eller meljævning
  • evt. cocktailpølser

Sådan gør du

  • Svits bacon sammen med løg, hvidløg og forårsløg
    Paprikagryde med kylling og bacon - opskrift
  • Klip eller skær kyllingebryst i mindre stykker og svits kyllingen med. Tilsæt paprika, salt og peber
    Paprikagryde med kylling og bacon - opskrift
  • Skræl gulerødder og skær gulerødderne i små tern og tilsæt dem. Rens champignon og tilsæt. Champignon fra glas kan også bruges
    Paprikagryde med kylling og bacon - opskrift
  • Tilsæt vand, flåede tomater, ketchup og koncentreret tomatpuré.
    Paprikagryde med kylling og bacon - opskrift
  • Lad retten koge i 10-15 minutter og tilsæt herefter fløde og evt. cocktailpølser
    Paprikagryde med kylling og bacon - opskrift
  • Jævn retten og smag den evt. til med ekstra paprika, salt, peber og ketchup
    Paprikagryde med kylling og bacon - opskrift
  • Servér ris, pasta eller råstegte kartofler til
    Paprikagryde med kylling og bacon - opskrift

Noter

Svinekød eller kalkunkød kan også bruges til retten 
Tilsæt gerne cocktailpølser
Retten er fryseegnet
Du kan tilsætte hønsebouillon i stedet for vand, det vil give en god smag 
Få tips om flere opskrifter fra BagenørdenFølg bloggen på Facebook @Nogetiovnen

Paprikagryde med kylling og bacon - gryderet

Gryderet med kylling – kyllingebryst i en lækker flødesovs med bacon, champignon, tomat og løg

Det blev en smagfuld og lækker ret, som vi nød med dampede ærter og råstegte kartofler til.

Du kan finde flere opskrifter på råstegte kartofler på bloggen. Se f.eks. disse:

Råstegte kartofler på pande - sprøde & lækre
Råstegte kartofler på pande
Se opskriften her
Råstegte kartofler på pande - sprøde & lækre
Råstegte kartofler opskrift på hjemmelavede chips
Råstegte kartofler - opskrift på hjemmelavede chips
Se opskriften her
Råstegte kartofler opskrift hjemmelavede chips
Råstegte kartofler og gulerødder på pande
Skønne råstegte kartofler og gulerødder med timian - nem opskrift på pande
Se opskriften her
Råstegte kartofler og gulerødder med timian - nem opskrift

Jeg fandt nogle fine cherrytomater i sommerhusets spisekammer. De passede perfekt til retten. Du kan bruge alle slags flåede tomater til retten og friske tomater selvfølgelig også. Paprikagryde med kylling og bacon - gryderetDet blev en skøn gryderet, fyldt med en masse lækkerier.

Paprikagryde med kylling og bacon - gryderet

Flødesovsen med tomat og ketchup smagte rigtigt godt. Du kan med fordel bruge hønsebouillon i stedet for vand – det vil også give en rigtig god smag.Paprikagryde med kylling og bacon - gryderet

Smag retten til, til sidst, og supplér med krydderier efter egne smagsløg.

Jeg smagte til med rigeligt salt, peber og ekstra ketchup. Ketchup er en fænomenal smagsgiver, især til gryderetter med tomat. Tilsæt meget gerne cocktailpølser, de vil trylle retten ekstra lækker.

Spring du bare på en portion af den lækre paprikagryde. Jeg er sikker på, at den også bliver et hit hjemme hos dig 🙂Paprikagryde med kylling og bacon - gryderet


  •  
  •  
  •  
  •  
  •