Pølsemix i airfryer. Uhm man kan lave de lækreste pommes frites i den lille varmluftfriture og du skulle prøve pølsemix’en. Så sprøde og lækre kartofler og pølser.
I dag får du opskriften på hjemmelavet pølsemix, der smager endnu bedre end den du kan købe i grillbaren. Billigere er den helt sikkert også og så er det super nemt at lave. 
Drys gerne med rigeligt rå løg, helt som pølsemanden gør. Nyd også gerne din pølsemix med karryketchup eller hvad du nu ellers foretrækker at servere til.
Denne opskrift, er én af de allerførste jeg lavede i min airfryer og siden har vi lavet pølsemix på den måde flere gange. Altid med succes og et hit, hvis man kan nøjes med en lille portion.
Det er så nemt lige at ryste trådkurven undervejs og så lige tjekke, om pølsemix’en skal have nogle minutter ekstra. Meget nemmere end i den store ovn.
Pølsemix’en lavede jeg i min lille springform, som jeg satte i trådkurven. Nu ved jeg jo, at jeg bare kunne have puttet pølser og kartofler direkte i trådkurven.
Bare lige hvis du undrer dig over, at springformen er med på billederne. Sådan én behøver du altså ikke bruge. Pølsemix kan sagtens laves direkte i trådkurven/på risten.
Ja man bliver klogere med tiden, også i airfryersammenhæng. 🙂
Jeg har eksperimenteret en del med min airfryer siden og det er nu blevet til over 60-70 airfryer opskrifter. Du kan se dem alle her eller få mere inspiration nederst i dette indlæg.
Hvis du gerne vil lave din pølsemix lidt sundere, så tilsæt lidt gulerødder. Få inspiration denne opskrift
Det er rigtigt nemt at lave pølsemix i airfryeren og det smager super godt. Du får opskriften lige her:
Pølsemix i airfryer – få en god nem opskrift med pølser hér
Udstyr (reklamelink)
Ingredienser
- 5-600 gram kartofler - skåret i grove tern gerne de "små hurtige" vaskede kartofler
- 2-300 gram pølser - ca. 3-4 stk i skiver. Alle slags pølser kan bruges også frankfurtere
- 1-2 spsk olie raps- eller solsikkeolie
- ½-1 tsk groft salt
- 1-2 tsk paprika
Sådan gør du
- Læg kartoflerne i vand og vask/skrub kartoflerne og tjek "øjene" på kartoflerne med en urtekniv.
- Dup kartoflerne tørre og skær dem i tern. Jo mindre tern, jo kortere tilberedningstid. Skær pølserne i skiver
- Fordel kartofler og pølser i dem i airfryer trådkurven/på risten og dryp/pensl olien over. Drys med paprika og salt og vend godt rundt, så olie og krydderier fordeles godt. Hvis du ikke ønsker dine pølseskiver helt sprøde, så kan du vente med at tilsætte pølserne, til halvdelen af tiden er gået.
- Sæt trådkurven i airfryeren og tilbered nu din pølsemix. ca. 15-20 minutter v. 200 grader. Vend dem/ryst trådkurven flere gange undervejs. Din pølsemix er færdig, når kartoflerne er gennemstegte og både kartofler og pølser er sprøde.
- Forlæng evt. tilberedningstiden til du synes dine kartofler er sprøde og perfekte. Jeg kan godt lide min pølsemix ekstra sprød Tilberedningstiden afhænger meget af mængden/størrelsen på kartoflerne og din airfryers bageevne.
- Drys evt. lidt ekstra salt over din pølsemix servering og evt. rå løg også. Servér gerne karryketchup til.
Noter
Pølsemix kan også laves i en almindelig ovn eller på pande
Hvis du ikke ønsker dine pølseskiver helt sprøde, så kan du vente med at tilsætte pølserne, til halvdelen af tiden er gået.Du kan riste andre rodfrugter eller grøntsager på denne måde.
Tjek f.eks. denne opskrift på grønne bønner med sesamRåstegte kartofler/pommes frites med sprøde kartofler stegt i airfryeren – pølsemix ja tak!
Sikke godt den smager, den hjemmelavede pølsemix! Uanset hvor stor du laver din portion, vil den næsten aldrig være stor nok, fordi det bare smager så godt.
Vi var kun 2 herhjemme og vi kunne nu fint blive mætte af denne portion.
Hvis du putter blandingen direkte i din trådkurv/på risten, vil du have plads til en større portion end jeg.
Jo mindre portion du laver, jo hurtigere er din pølsemix færdig. Hvis du skærer kartoflerne i mindre tern, vil du også kunne reducere i tilberedningstiden.
Airfryere varmer forskelligt, så prøv dig frem med tid og temperatur i din.
Hvis du ikke ønsker dine pølseskiver helt sprøde, så kan du vente med at tilsætte pølserne, til halvdelen af tiden er gået.
Hjemme hos os, er vi vilde med sprøde pølseskiver. 🙂
Der er skam slet ikke nogen grund til at køre på grillbaren, når man kan lave så lækker pølsemix selv i sin airfryer.
Har du ingen airfryer? Så fortvivl ej.
Pølsemix kan selvfølgelig sagtens laves i en almindelig ovn også. Her vil du også have plads til en større portion. Få en god nem opskrift opskrift på hjemmeavet pølsemix i ovn her.
Du kan også lave pølsemix på panden, få inspiration i denne opskrift.
Airfryeren tryllede igen!
Hvis du vil se flere af mine airfryer eksperimenter, så kan du se alle mine opskrifter ved at klikke her eller få inspiration nedenfor:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.