AlrøHvad siger du til en tur til verdens ende eller en tur i himmerige, skulle man måske næsten sige?

På en smuk solskinvs-sommerdag kørte vi en tur til Alrø – en lille landfast ø, der ligger i Horsens Fjord, syd for Hou. Vi havde aldrig hørt om Alrø før, ikke før bilen en dag, på en sommerferie-agtig søndagskøretur, fandt vejen forbi Norsminde, Hou og slutdestinationen: Alrø. AlrøVejret var pragtfuldt og stemningen på Alrø var skøn. En lille bid af himmerige. Stilhed. Smuk natur og vand så langt øjet rækker.

Alrø er ikke overrendt og det kan vi rigtigt godt lide. I Norsminde var der et menneskemylder uden lige, der var knap så mange i Hou men på Alrø var vi vel kun 3-4 biler på rastepladsen på den yderste spids. Perfekt. Ingen larm. Ingen iskiosker med giga-kø. Ingen grill-bar eller bilkaos.Fedt!AlrøDer er bygget en fin ny lang bådebro/badebro, som gør, at man kan komme rigtigt langt ud i Fjorden på gå-ben. Man kan kigge over til Hjarnø og Endelave og føler sig som en lille brik lige midt i et stort og smukt natur-scenarie. Tiden står stille, når pletterne er åndeløst smukke og en smuk plet er Alrø.

Et pragtfuldt og helt formidabelt sted.

Efter en lang og fin dag på farten var vi blevet sultne. Vejret var smukt, så vi havde ikke stor trang til at komme hjem. Vi ville forlænge den skønne sommerferie-agtige søndag så meget som muligt. Vi Googlede “spisesteder Alrø” og fandt ud af at Alrø – blot med sine 135 indbyggere – faktisk rummer flere spisesteder.

På Cafe Alrø kan man f.eks. spise en Danmarks største Tartelet – som efter sigende skulle  være danmarksberømt. Vi tog chancen, men Cafeen havde lukket om søndag, så tarteletterne må vi smage en anden gang, men prøves, det skal de. Alr'øVi kom forbi et sted på vejen hvor der stod fint pyntede borde i det fri. Malerisk smukke omgivelser, med kig til både kornmark, fjorden og den blå himmel. En skøn plet. Vi var heldige. Der var åbent og plads til os på Restaurant Møllegården. Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedWow!

Når man tænker på, at vi endte sådan lidt tilfældigt og lidt spontant på restauranten, så var vores forventninger nok ikke så store.

Lad mig sige det med det samme: Restaurant Møllegården overraskede virkelig positivt.

Det er længe siden vi har spist så lækkert et måltid mad. Der var kræset for alle detaljer. Gode råvarer og lækkert garniture. Alle retter var sublime smagsoplevelser. Kontrasterne var geniale. Smagene var i top. Det var et sansebombardement af de helt store. Tænk at være så heldig. At kunne sidde sådan et smukt sted og nyde SÅ lækkert mad?

Der var et 3 retters menukort og sultne var vi, men kunne vi spise 3 retter?

Jep det kunne vi. Der var rigeligt mad, men ikke overdrevet meget mad. Vi blev mætte men ikke på den “utilpasse” måde, hvor maden fylder for meget i maven. Her blev vi mætte p.g.a. gode råvarer, smagsintensitet og en tilfredsstillelse af alle sanser. Halløj altså!

Det er sjældent jeg sådan vælter om mig med plusord, når jeg beskriver et madsted, men Restaurant Møllegården har virkelig fortjent max. alle de stjerner de kan få.

Det var en veloplagt ung fyr der var vores tjener og han fik os hurtigt til at føle os rigtigt godt tilpas. Det var næsten hjemlig hygge-smalltalk vi havde med ham. Han var god til både at foreslå retter og anbefale vine.

Vi lyttede til hans råd og godt for det.

Vi bestilte 3 retter:

Tapas med 3 forretter: tunmousse, hønsesalat og en lækker gravad laks.Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedAlle 3 retter var af virkelig høj kvalitet. Hønsesalaten var fyldig med rigeligt hønsekød. Tunmoussen var let og luftig og fyldt med smag. Smagsindtrykkene var store og forretten gjorde dét den skulle: være en forsmag uden at mætte så meget, at smagssansen var “mættet” uden trang til mere.

Til hovedret valgte jeg Pebebøf a la Møllegården med skiver af velhængt kalveinderlår, ærter francaise, sprød kartoffel, bagt tomat og rødvins peber sauce. ET virkeligt godt valg! Jeg drømmer stadigvæk om det måltid 🙂Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedSÅ lækker en hovedret! Masser af mørt oksekød, en virkelig lækker smagfuld sauce, de sprødeste Rösti-agtige-kartofler og garniture med forårsløg, ærter, bacon og rødløg. SÅ lækkertRestaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedMin mand og søn valgte: Stegte skrubber med asparges, nye kartofler og lækker hollandaise. De var også fuldt tilfredse, og alle smagsindtryk gik, også på denne tallerken, op i en højere enhed. Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt sted


Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt sted
Til dessert valgte min mand og søn ostetallerken med frugtkompot, oliven og hjemmelavet knækbrød. Gode oste fra Arla Unika. Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedJeg valgte en overdådig dessert: hvid chokolade kage med farin og stikkelsbærkompot og hjemmelavet fløde is, garneret med toppe af lakridsskum og små stykker bagt chokolade. Halløj en lækkerbisken <3Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedVores kvikke, unge tjener fortalte at den hvide chokoladekage var lavet af kokkens mor og at den var en bombe og at det var farin der gjorde den søde smag særligt intens. De små stykker bagt chokolade. Uhm – og de små toppe af lakridsskum. Jeg drømmer endnu!

Stikkelsbærkompotten gav den fineste, syrlige kontrast til alt det søde. En smagsoplevelse af de helt store 🙂Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedForestil dig lige, at kunne nyde så formidabelt et måltid lige midt i denne udsigt. Som at vinde i lotteriet. Som at være en lykkens pamfilius. En heldig kartoffel.Vi fattede ikke vores held, da vi sad dér på den gamle  mødding på Restaurant Møllegården. Det smukkeste sted. Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedEfter sigende, skulle Møllegården danne rammen i flere af Morten Korchs romaner, og det forstår man godt. Jeg kunne næsten se det for mig. Poul Reichardt der kommer spankulerende omkring hushjørnet i en ternet husmandsskorte og med gavtyve-blikket på.

Vejret var skønt, så vi sad i det fri. Skulle det være dårligt vejr, er der masser af pladser indenfor på Restaurant Møllegården. Den gamle grisestald er omdannet til siddepladser og der er virkelig gjort noget for at skabe hygge og miljø indenfor. Lamperne ligner de gamle griselamper og man kan  både se fodertrug og fodervogn. Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedJeg har aldrig set noget lignende faktisk. Tænk at få ideen? Vildt at give en gammel gård nyt liv på den måde. Der var virkelig hyggeligt og en rigtig god atmosfære. Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedSe lige her. Hyggeligt. Ikke?Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedStilen er bevaret ude som inde. Ro. Intet fancy. Nænsom renovering og  gamle klenodier bibeholdt. Det kan jeg rigtigt godt lide!

På Restaurant Møllegården havde man ikke anstrengt sig for at få stedet til at ligne noget andet, en det det var. Intet semi-italiano-look. Næh – det lignede en nedlagt grisestald og man værnerde faktisk om stedets fortid. Står ved fortiden og bruger den faktisk som et charmerende indslag. Restaurant Møllegårdens hjemmeside hedder faktisk grisestalden.dk og onde tunger ville kunne sige: “Jamen en mødding og en grisestald, kan det nu trække kunder til?”Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedJA! Er du vimmer! Originalitet. Hygge. Charme og virkelig “back to basics” i forhold til de gode råvarer og gode smage. En total-oplevelse af de helt store.

Sus du straks til Alrø, når du har chancen. Bestil et bord og hils fra mig. Bestil gerne et bord i det fri og betænk dig ikke ved at bestille en tre-retters menu. Du vil ikke fortryde det. Med garanti 🙂

Her ser du Møllegårdens stuehus. Jamen er det næsten ikke som taget ud af en Morten Korch-scene?Restaurant Møllegården på Alrø - et formidabelt stedMætte, glade, lykkelige kørte vi hjemad. Tænk at der findes sådan en underskøn plet under 1 times kørsel fra vores bopæl og vi har aldrig vidst det. Det gør mig glad i sindet, at jeg ved, at jeg på ingen tid vil kunne køre ned og gentage successen – både naturoplevelsen og den gastronomiske.

Gourmet-mad i høj klasse – en totaloplevelse og vi blev ikke engang helt “blanket af”, for dyrt var det heller ikke, i forhold til kvaliteten.

Alrø og Restaurant Møllegården er virkelig et besøg værd. Go for it. Sommeren er lang endnu. Måske vi ses på Alrø? Jeg tror det 🙂


author avatar
Gitte Hansen
Elsker at lave nem mad, bage lækre kager, udvikle nye opskrifter og formidle til bloggens næsten 80.000 følgere på sociale medier. Arbejder nu fuld tid med nogetiovnen.dk efter 30 år som bibliotekar. Med over 1 mio. månedlige visninger og over 3000 nemme opskrifter, er Nogetiovnen.dk én af Danmarks største madblogs.