Sommerdvale på bloggen. Appetizers og forsmag på kommende indlæg :-)

Sommerferien er over os og lige som havekrukker, stueplanter, husdyr og andre ting man elsker rigtigt højt, må bloggen finde sig I at blive lidt forsømt.

Lækre laksetærter som denne, bliver der ikke lige tid til. Familien flyver og farer land og rige rundt. Tager afsted for at tanke op, geare ned, lade op og samle ny inspiration i hinanden og i helt nye omgivelser.

Laksetærte

Bloggen må for første gang i flere måneder finde sig i at blive nedprioriteret lidt i forhold til familien. Den er ellers godt forvænt. Den er blevet forkælet med daglige indlæg, og er blevet fodret nat og dag med blog-føde. Den er blevet nusset om og kigget til. Tit. Måske det nu er tid til at jeg nusser om og kigger lidt til de kære levende mennesker jeg har omkring mig?? 😉

Katten har vi kattepasser til, huset bliver der kigget efter, gode naboer patruljerer, men bloggen har jeg ikke lige kunnet få afsat. Heldigvis 🙂 Jeg glæder mig til at kigge ind engang imellem når vi får hul igennem til internettet. Hvis der skulle gå for længe imellem har jeg smurt en “madpakke” til den, så den vil kunne klare sig med drypvise indlæg. Helt udsultet bliver den ikke 🙂

Blog-to-do-listen er ellers lang og der står konstant 100 indlæg og billeder i kø i mit hoved  Indlæg der venter på at blive skrevet. Se en forsmag på det der er i vente nedenfor. Appetizers.

Heldigvis er sommerferien jo uendelig! Lige nu. Jeg når det nok alt sammen. Indlæggene kommer på og hvis jeg kender mig selv ret, har jeg yderligere 100 ideer og 1000 nye billeder med hjem i kufferten. 😀

Glæder mig til vi ses igen. Kommenter og skriv gerne herinde imens. Det ELSKER jeg 🙂

God sommer til jer. Må I møde kæmpe kageborde og lækre madretter på jeres vej ud i sommerlandet  🙂

Her får I en forsmag på det der venter her på bloggen senere på sommeren.  Vi ses!

Gitte – alias bagenørden – Nogetiovnen

 

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer