Altså hvad gør man hvis man er lækkersulten, klokken er 21 og batterierne er flade? Hvis man helst ikke vil spise alt for mange kalorier men alligevel gerne have noget sødt og let? Hvis man allerhelst bare vil have lækkerierne i munden i en fart, uden at bruge de store armkræfter?Så kan jeg anbefale syltede frugter og vanillecreme. Jeps. Købt og forarbejdet sødt. Indrømmer det gerne.
Nogle dage, hverdage især, sprænger vi over hvor gærdet er lavest, nogle gange også dessertgærdet som du kan se. Det er helt fint! Denne dessert smager bedre og er langt mere sund end en slikpose fra tanken, tænker jeg, så helt skidt er det vel ikke.
Desserten er så simpel at man man skulle tro det var løgn!
Du skal bruge :
Syltet frugt – købt som konserves eller i portionsstørrelser
1/4 l vaniljecreme.(Anden vaniljecreme kan bruges, men Milda’s er fedtfattig).
Det eneste du skal gøre er at åbne plasticbøtten med frugter, piske vanillecremen, anrette frugten i portionsglas og hælde vanillecremen over. Jeg overvejede et kort sekund at rive chokolade til drys på toppen, det ville have været lækkert, men gad ikke. Ja. Energien slap op. Kender du det? 😉
Altså jeg synes ligesom at desserten ser bedre ud i et dessertglas. Den ser ud som om den har taget mere end 2 minutter at lave. Snyd! 😉
Det var en skøn lille dessert, der smager næsten ligesom frugter med råcreme. Kig lige efter en god vaniljecreme i supermarkedet – ellers kan du lave en selv – en god opskrift får du lige her-pisk gerne kagecremen op med lidt flødeskum. Uhm
Aftendessert på 2 minutter. Ja tak! 🙂