Vanilje panna cotta med mandariner. Få en god, nem dessertopskrift her. Den lækreste flødedessert, som du kan glæde dig til at smage.
Panna cotta er verdens nemmeste dessert. En cremet flødedessert, der kan laves med få anstrengelser og med ganske få ingredienser.

Panna cotta består af hovedingredienserne fløde og vanilje – enkelt, simpelt og lækkert. Den smager som vaniljeis, men den er bare blødere og mere cremet i konsistensen.
Jeg sødede også panna cottaen med sukker og dryssede lidt lakridspulver på toppen. Lakridssmagen gav en fin, lidt skarp kontrast til den søde flødedessert. Er du særlig stor lakridsfan, så kan du også tilsætte lakridspulver til flødeblandingen.
Jeg pyntede denne panna cotta dessert med mandariner/clementiner, men syltede mandariner/appelsiner kan også bruges. Appelsinsauce vil også være lækkert som topping.
Prøv også denne appelsin panna cotta, den er også rigtig god.

Panna cotta-desserten smager fortryllende. Man tror jo næsten ikke, at den er så nem at lave.
Denne panna cotta spiste vi som dessert til nytårsaften. Vi laver faktisk tit panna cotta som dessert til nytår, for her er køleskabet fyldt med billig fløde fra julen. Bare lige et tip til dig. 🙂
En skøn dessert, der dog sagtens kan nydes som dessert året rundt, både når du får gæster eller når din familie bare skal forkæles.

Opskriften er rigtig nem og du får den lige her. Nederst i dette indlæg får du flere opskrifter på panna cotta.
Vanilje panna cotta med mandariner og lakrids – opskrift

Ingredienser
Panna cotta:
- ½ liter piskefløde
- 1 vaniljestang eller 2-3 tsk vaniljesukker
- 4-6 spsk sukker Brug kun 4 spsk hvis du bruger vaniljesukker. Smag til
- 3 blade husblas
- Pynt: mandariner og lakridspulver eller blød nougat
Sådan gør du
Panna cotta:
- Læg husblassen i blød i vand. Opvarm piskefløden langsomt. Det må ikke komme over kogepunktet.

- Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland med 1 spsk af sukkeret. Du kan også bare bruge vaniljesukker. Tilsæt vaniljen til piskefløden og rør herefter 3 spsk sukker i. Smag evt. til med mere sukker senere.

- Opvarm fløden til tæt på kogepunktet, den må ikke koge. Tag gryden af varmen. Kram vandet af husblassen og rør den i fløden imens du pisker godt, til husblassen er opløst. Afkøl nogle minutter, før du hælder den på 4-6 glas.

- Lad nu glassene afkøle i 1-2 timer, eller til panna cottaen er stivnet. Tiden afhænger af hvor meget du har fyldt i glassene. Skal desserten holde sig længere tid, så tildæk glassene med husholdningsfilm.

- Pynt med clementiner/mandariner og evt. et drys lakridspulver.

Noter
Holdbarhed: minimum 1-2 dage på køl. Tildæk den med husholdningsfilm.
Kan evt. også toppes med kirsebærgelé, som i denne julede version. Prøv også en pisket version som her. Kan også pyntes med f.eks. syltede mandariner, syltede appelsiner, grofthakkede brændte mandler eller hakket chokolade i stedet for mandariner.
En dessert med fløde – et hit til nytår og andre festlige lejligheder
Prøv flødedesserten. Jeg er sikker på, at du vil elske panna cotta.
Vil du flotte dig, så brug en vaniljestang, når du laver panna cotta, men vaniljesukker kan også sagtens bruges.
Nem dessert! Den kan laves på et kvarter, og så skal du blot vente på, at panna cottaen afkøler. Jo mindre glas/serveringsskåle, jo hurtigere går det.
Panna cottaen kan lirkes ud af formen, og serveres på en tallerken, hvis du synes, men den kan også serveres i portionsskålen. Du bestemmer.

Vi spiste bare desserten i serveringsskålen. Den var et hit.
Sådan laver du vanilje panna cotta med mandariner og lakrids – se billederne her:
Eksperimentér gerne lidt med en frugtsirup i flødeblandingen eller som tilbehør. Prøv også panna cotta med jordbær.
Jeg kan også anbefale denne version med brombær eller denne med æble og kanel.

Rigtig god fornøjelse med desserten til dig. Jeg håber og tror, at den også bliver en stor succes hjemme hos dig.

Her ser du opskriftens oprindelige billede. Jeg har siden opdateret opskriften med nye billeder (2026).

Få flere gode nemme opskrifter på panna cotta her:
1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.








Panna cotta –
Nem lækker dessert, som er nem at variere.
Jeg har flere gange lavet en lille dessertanretning med et lille glas med hvid chokolade panna cotta med en top af frugtsirup, et lille stykke kage – f.eks. Brownie og frisk frugt f.eks. jordbær dyppet i chokolade.
Småt og delikat.