Go Back Email Link
+ servings
Udskriv
5 fra 1 stemme

Pebernødder uden æg - julens bedste opskrift

Pebernødder uden æg - julens bedste med muskatnød og kardemomme
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid8 minutter
Samlet tid28 minutter
Ret: Jul hos Bagenørden
Antal: 200 stk
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 250 gram blødgjort smør
  • 250 gram sukker
  • 1 dl fløde/mælk ell. tykmælk jeg brugte tykmælk
  • 500 gram hvedemel
  • ½ tsk stødt muskatnød kan udelades
  • 1 tsk allehånde kan udelades
  • 2 tsk ingefær
  • 1 spsk kanel
  • 1 spsk kardemomme
  • 1 tsk nellike kan udelades
  • ½-1 tsk stødt sort peber kan erstattes med hvid peber. Kan også udelades
  • 1 tsk natron kan erstattes med brunt bagepulver
  • 1 tsk bagepulver kan erstattes med brunt bagepulver

Sådan gør du

  • Blødgør smørret få sekunder i mikroovnen
  • Rør sukker og smør sammen. Brug gerne røremaskine, for dejen bliver hård og fast. Tilsæt fløde/mælk eller tykmælk. Jeg brugte tykmælk
  • Bland krydderier og hævemiddel i hvedemelet og tilsæt det lidt efter lidt.
  • Rør dejen til den er sammenhængende - tilsæt evt. 1 spsk sirup, hvis du synes dejen er for fast. (Hvis du ælter dejen med hænderne, bliver dejen blødere og vil hænge bedre sammen)
    Pebernødder uden æg - julens bedste opskrift
  • Tril lange tynde dejpølser og brug en kniv til at skære pebernødderne ud. Tril dem evt. til pebernødder, eller lav "rustikke pebernødder"=skåret med kniv.
    Pebernødder uden æg - julens bedste opskrift
  • Læg pebernødderne på bageplader beklædt med bagepapir. Der kan være ca. 80 pebernødder pr. bageplade
    Pebernødder uden æg - julens bedste opskrift
  • Bag pebernødderne 6-8 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn) Jeg kan bedst lide at pebernødderne bliver godt afbagte, så jeg giver dem 8 minutter. Den krydrede smag trænger bedst frem ved en god afbagning.
  • Når pebernødderne er helt afkølede, kan de puttes i kagedåser. De bliver sprøde efter afkøling. Er de for bløde, så kan de bages nogle minutter igen

Noter

Pebernødderne kan holde sig flere uger i tætsluttende kagedåse
Er dine pebernødder for bløde efter afkøling, så kan de bages nogle minutter i ovnen igen.