Vask og rens rabarberne. Skær blad og kun den allernederste brune del på stokken væk. Skær rabarberne i stykker på ca. 1-2 cm
Skrab vaniljemarven ud af vaniljestangen og bland med lidt sukker
Hæld 1 liter vand i en gryde og put rabarberne heri sammen med sukker og vaniljemarv. Gem gerne lidt sukker og smag til med det til sidst. Måske du ikke har/får brug for 200 gram
Kog rabarberne op og lad dem herefter simre ca. 10 minutter ved middelvarme (eller til rabarberstykkerne er udkogte). Rør godt, så de rabarbestykkerne opløses
Tag gryden af blusset og lad nu rabarbermassen afkøle i gryden i ca. 10 minutter. Smag til og tilsæt evt. lidt ekstra sukker
Skold en flaske med patentlåg og lad den stå med det varme vand, til du er klar til at hælde saften på flaske
Rør rabarberblandingen godt igennem og hæld den nu igennem en sigte. Du kan hælde saften igennem et klæde, men så får du ikke vaniljekornene med og det er ærgerligt. Saften må godt være lidt "rustik" i udseendet synes jeg.
Jeg lod saften løbe direkte ned i et litermål med hældetud, smart når saften skal hældes på flaske bagefter. Mas pulpen godt med en ske, så du får mest mulig smag med i rabarbersaften
Hæld pulpen på et skoldet syltetøjsglas - det kan fint bruges som kompot på brød, i kager og desserter
Hæld rabarbersaften på flaske, luk straks låget og stil aften til afkøling
Når saften er afkølet er du klar til dit første glas saft. Prøv dig frem, hvor meget saften skal fortyndes, 1:1 eller 1:2