Go Back Email Link
+ servings
Gulerodsbrud - koldhævede boller med gulerod
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Koldhævede gulerodsbrud - boller med gulerod

Nemme æltefrie koldhævede gulerodsboller
Forb. tid15 min
Tilb. tid8 t 25 min
Samlet tid8 t 40 min
Ret: Koldhævede gulerodsbrud - boller med gulerod
Køkken: Brød og boller
Keyword: gulerodsbrud, koldhævede gulerodsbrud
Antal: 14 stk.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 5 dl koldt vand
  • 10 gram gær Du kan tilsætte 25 gram gær og så lade dejen hæve som normal dej ved stuetemperatur
  • 2 spsk sukker kan erstattes med honning eller sirup
  • 1 dl olie du kan nøjes med mindre
  • 2 æg
  • 5 dl skyr/tykmælk/creme fraiche/kærnemælk ell. lign. mælk eller vand kan også bruges. Jeg brugte vaniljeskyr
  • dl havregryn
  • 2 dl solsikkekerner kan udelades
  • 850 gram hvedemel ca. Du kan evt. erstatte 1/4 af mængden med en grovere meltype
  • 1 tsk salt
  • 400 gram gulerod (3-4 rimeligt store) revet. Du kan nøjes med mindre gulerod. Jeg brugte 400 gram. Kan erstattes med f.eks. squash, æbler, eller rødbeder

Sådan gør du

  • Bland vand, sukker og gær i en skål. Tilsæt olie, æg og skyr eller andet surmælksprodukt
  • Tilsæt havregryn og solsikkekerner. Riv gulerødderne og tilsæt
  • Bland saltet i hvedemelet. Rør melet i lidt af gangen, til konsistensen er som tyk havregrød. Dejen bliver ret fast. Læg låg på skålen og stil dejen til koldhævning i køleskabet i minimum 8 timer. Dejen kan også hæves ved stuetemperatur i ca. 1 time. Tilsæt gerne lidt mere gær så.
    Gulerodsbrud - koldhævede boller med gulerod
  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
    Gulerodsbrud - koldhævede boller med gulerod
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og sæt boller på pladen med to spiseskeer. Tryk gerne bollerne lidt flade. Du behøver ikke bage alle bollerne samme dag. Dejen kan holde sig 2-3 dage i køleskab.
    Gulerodsbrud - koldhævede boller med gulerod
  • Bag bollerne ca. 25-30 minutter v. 175 grader varmluft eller 200 alm. ovn. Bollerne er færdige, når de er gyldne og sprøde. Bollerne får den fineste orange farve
    Gulerodsbrud - koldhævede boller med gulerod
  • Lad bollerne køle nogle minutter, før servering. Servéres med smør eller ost på
    Gulerodsbrud - koldhævede boller med gulerod
  • Opbevar gulerodsbruddene i en plastpose. De kan også fint fryses
    Gulerodsbrud - koldhævede boller med gulerod

Noter

Dejen kan også hæves ved stuetemperatur i ca. 1-2 timer.
Du behøver ikke bage alle bollerne samme dag. Dejen kan holde sig 2-3 dage i køleskab.
Gulerødder kan erstattes med f.eks. squash, æbler eller rødbeder.
Du kan tilsætte mere gær og så bare lade dejen hæve ved stuetemperatur som normalt i ca. 1 time.