Lad stegesoen suge vand i minimum 15 minutter, hvis du bruger en stegeso af rødler (Römertopf)
Skær lårtungen i skiver på ca. ½ cm Krydr kødstykken godt med salt og peber på begge sider.
Rul stykkerne sammen. Du kan putte lidt persille indeni kødrullerne
Skær baconskiverne i halve og vikl bacon om hvert kødstykke.
Vikl kødsnor omkring eller brug kødnåle/bambuspinde
Steg kødrullerne i smør. Krydr kødrullerne igen. Steg dem på begge sider og fordel dem herefter i stegesoen.
Fordel de benløse fugle i stegesoen
Opblød 2 oksebouillonterninger i 2 dl kogende vand og bland det med 8 dl kold vand, så væsken køler ned.
Skræl løg og skær løget i skiver. Steg løgene i pandens stegesky
Fordel de bløde løg ovenpå og hæld bouillonen over. Kog panden af med lidt vand/mælk og hæld også det i stegesoen.
Sæt låget på stegesoen og sæt den i en kold ovn. Tilbered de benløse fugle i 1½-2 timer v. 200 grader varmluft. Sæt den i en kold ovn. Gerne længere tid, ved lavere temperatur. De benløse er færdige, når kødet er mørt
Tag de benløse fugle op af sovsen og hæld stegeskyen i en gryde, incl. løg. Tilsæt fløde og jævn sovsen. Tilsæt kulør. Smag til med salt, peber og evt. tyttebær.
Læg kødstykkerne tilbage i flødesovsen og servér med f.eks. kartofler, kartoffelmos eller ris til.