Blommechutney opskrift - chutney med blommer
Nem lækker chutney med blommer
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid25 minutter min
Ret: Blommechutney opskrift - chutney med blommer
Servings: 1 stort glas
- 500 gram blommer frosne/friske kan bruges. Jeg brugte victoria blommer
- 40 gram brun farin kan erstattes med sukker
- 40-50 gram sukker smag til, måske du skal bruge mere/mindre afhængigt af hvor søde/syrlige dine blommer er
- 1 stort rødløg eller alm. løg
- 1-2 æbler gerne med skræl, hvis den er ok
- 1 tsk stødt ingefær smag til. Frisk ingefær kan også bruges.
- 2 spsk rød balsamico kan erstattes med hvid balsamico eller f.eks. æblecidereddike ell. lign.
- salt smag til
- peber ell. chili/chiliflager. Jeg brugte hvidløgspeber
- evt. kanel ell. karry smag til
Skyl blommerne og fjern stenene. Læg blommerne i en gryde
Snit rødløg i skiver og tilsæt sammen med æbler i tern. Lad gerne skrællen blive på. Tilsæt sukker (men gem lidt og smag til til sidst), brun farin, balsamico og ingefær, salt og peber.
Lad nu din chutney koge under låg, til frugter/løg er gennemkogt. Smag til evt. med sukker og ekstra krydderier. Hvis du synes din chutney er lidt for tynd, så kan du evt. jævne den med 1-2 tsk Maizenajævning
Blommechutney må godt være lidt rustik, men du kan også blende den. Hæld chutneyøen på skoldede glas, gerne skyllet med Atamon. Hvis din chutney skal holde sig længere tid end 3-4 uger, så tilsæt gerne Atamon. Opbevares koldt