Pisk æg, sukker og vaniljesukker tykt og skummende. Bland alle de tørre ingredienser og vend dem i dejen med en dejskraber. Tilsæt mælk.
2 æg, 150 gram sukker, 1 tsk vaniljesukker, 150 gram hvedemel, 1 tsk bagepulver, ½ dl mælk
Beklæd en springform med bagepapir i bunden og smør siderne. Min springform målte 25 cm i diameter. Du kan også bruge tærteform/ildfast fad. Tilpas evt. bagetiden.
Skyl blommerne og befri dem for sten. Skær dem i halve
450 gram blommer
Fordel blommerne i kagen og drys med perlesukker og evt. mandelflager
Bag blommetærten nederst i ovnen ca. 25-30 minutter v. 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) Hold øje med den ikke bliver for mørk. Sænk evt. temperaturen undervejs. Kagen er færdig når den er sprød, gyldenbrun og gennembagt.
Lad kagen afkøle nogle minutter, før du løsner den med en kniv fra springformens kanter. Løsn kagen med en spatel i bunden og herefter kan du trække bagepapiret ud. Servér tærten lun el. afkølet med flødeskum eller vaniljeis til.