Go Back Email Link
–+ servings
Brunsvigersnurrer - opskrift på snurrer med brunsviger remonce
Udskriv
No ratings yet

Brunsvigersnurrer - opskrift på snurrer med brunsviger remonce

Lækre snurrer med brunsvigerremonce
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid1 time 30 minutter
Samlet tid1 time 50 minutter
Ret: Brunsvigersnurrer - opskrift på snurrer med brunsviger remonce
Køkken: brunch, Kager
Servings: 21 stk
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

Dej:

  • 3 dl lunken mælk kærnemælk/koldskål el. lign. kan også bruges
  • 50 gram smør
  • 50 gram gær du kan nøjes med 25 gram, hvis du lader dejen hæve længere tid
  • 450-500 gram hvedemel
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk salt

Brunsviger remonce:

  • 150 gram blødt smør
  • 175 gram brun farin
  • 3 spsk sirup både lys og mørk kan bruges
  • 1 tsk kartoffelmel/majsstivelse kan udelades
  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • Glasur: ca. 75 gram flormelis rørt med lidt vand

Sådan gør du

Dej:

  • Lun mælken sammen med smørret i mikroovn eller gryde. Rør gær og sukker ud i mælken, når den er fingervarm. Tilsæt melet lidt ad gangen sammen med salt. Ælt dejen godt igennem med håndkraft eller køkkenmaskine.
    3 dl lunken mælk, 50 gram smør, 50 gram gær, 450-500 gram hvedemel, 3 spsk sukker, 1 tsk salt
    Lun mælk med smør
  • Dejen bliver blød og en smule klistret. Måske du skal bruge lidt mere/mindre mel end jeg. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 30 minutter, evt. i ovnen v. 30 grader. Bruger du kun 25 gram gær, så lad dejen hæve 45-60 minutter.
    Dej til brunsviger

Brunsviger remonce:

  • Rør smør, brun farin, sirup og kartoffelmel sammen til en brunsviger remonce. Kartoffelmelet hjælper med at holde på fyldet under bagningen.
    150 gram blødt smør, 175 gram brun farin, 3 spsk sirup, 1 tsk kartoffelmel/majsstivelse
    Brunsvigersnegle - opskrift på snegle med brunsviger remonce

Sådan former du brunsvigersnurrer:

  • Drys lidt mel på køkkenbordet og rul dejen ud til en rektangel på ca. 35 x 45 cm - ca. 4-5 mm tykkelse. Fordel remoncen på dejen.
    Brunsvigersnegle - opskrift på snegle med brunsviger remonce
  • Fold dejen sammen og skær den i strimler på ca. 1½-2 cm.
    Dejen foldes sammen om fyldet og skæres ud
  • Træk dejstrimlerne lidt lange og sno og vikl dem sammen til snurrer, bare så godt du kan. Stik gerne enden ind under i midten, så holder snurrerne bedre formen under bagningen.
    Snurrerne snurres
  • Læg surrerne i en bradepande (ca. 27 x 33 cm) eller på en bageplade. Jeg fik plads til 15 stk i min bradepande og resten bagte jeg i en anden lille form. Snurrerne må gerne ligge tæt.
    Snurrerne snurres
  • Lad snurrerne efterhæve tildækket i ca. 25-30 minutter et lunt sted, gerne i ovnen v. 30 grader. Pensl forsigtigt snurrerne med sammenpisket æg. Det giver en blank, sprød overflade og det holder godt på fyldet.
    1 sammenpisket æg
    De færdighævede brunsvigersnurrer
  • Bag brunsvigersnurrerne nederst i ovnen ved 175 grader varmluft (eller 200 grader almindelig ovn) i ca. 13-15 minutter eller til de er sprøde og gyldenbrune. Bag dem ikke for længe og de må ikke blive for mørke. Hold øje med dem.
    De færdigbagte brunsvigersnurrer
  • Rør lidt glasur og træk striber af glasur over de afkølede snegle. Servér sneglene nybagte, men de er også fine dagen efter.
    Glasur: ca. 75 gram flormelis rørt med lidt vand
    Brunsvigersnurrer - opskrift på snurrer med brunsviger remonce

Noter

Tilsæt evt. 1 tsk kardemomme til dejen og 1-2 spsk kanel til remoncen.
Holdbarhed: minimim 1-2 dage, opbevaret tildækket i plastpose på køkkenbordet.
Fryseegnede. Kan lunes i mikroovn eller ovn/airfryer ved 100 grader efter optøning. 
Dejen kan også bruges til en klassisk hel brunsviger.