Rør det bløde smør med sukker og vaniljesukker. Dejen kan blot røres med en gaffel.
Tilsæt æg og rør godt.
Bland mel og natron og rør det i dejen. Den bliver hård og fast at røre. Hak mandlerne groft og tilsæt.
Rør nu sirup, kakaopulver og chokolade i dejen og rør, til alle ingredienser er godt fordelt. Tilsæt sirup lidt af gangen, til dejen har sådan en konsistens, at den kan trilles til kugler.
Læg dejkugler på størrelse med en valnød på bageplader med bagepapir. Tryk evt. kuglerne lidt flade, så flyder de nemmere ud. Du kan også bare sætte dejen på pladen med to teskeer. Drys evt. dejkuglerne med lidt flagesalt.
Bag kagerne ca. 6½-8 minutter ved 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Bagetiden afhænger af størrelsen på kagerne og om du er til sprøde eller bløde cookies.
Kagerne må godt føles lidt ubagte, når du tager dem ud. De bliver mere sprøde, når de er helt kolde. Synes du de er for bløde efter afkøling, så kan de bages nogle minutter igen.