Bland mel, bagepulver, sukker, vaniljesukker, kakaopulver og salt i en skål. Tilsæt olie eller smeltet smør og rør kogende vand eller kaffe i. Kaffesmagen er ikke dominerende
Rør dejen til den er klumpefri
Smør en lille bradepande/springform, der passer i din airfryer. Min lille bradepande målte 19x2 cm. Bagetiden afhænger af den form du bruger, metalforme leder varmen bedst. Stil formen i trådkurven/på risten.
Bag kagen ca. 20 -25 min. v. 160 grader. Tjek kagen nogle gange undervejs med en tandstikker. Kagen er færdig, når den er gennembagt, den må godt være lidt svampet. Forkort/forlæng evt. bagetiden 3-5 min.. Airfryere varmer forskelligt.
Lad kagen afkøle imens du rører glasuren sammen. Jeg lavede glasuren med kaffe, men vand kan også bruges. Fordel glasuren over kagen og lad den evt. lige stivne lidt, før kagen er klar til servering.
Skær kagen ud i små stykker, da kakaosmagen er intens. Servér gerne flødeskum eller vaniljeis til.