Dumle kage opskrift - brownie med karamel
Nem lækker Dumle chokolade kage brownie med karamel - bagt i airfryer ell. ovn
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid20 minutter min
Samlet tid30 minutter min
Ret: Dumle kage opskrift - brownie med karamel
Servings: 6 pers.
- 50 gram smør smeltet
- 100 gram brun farin ell. Muscovadosukker. Rørsukker ell. alm. sukker kan også bruges
- 1 æg
- 50 gram hvedemel
- 1 nip salt
- 3 spsk kakao usødet bagekakao. Ca. 15-20 gram
- ½ tsk vaniljesukker
- ½ tsk bagepulver
- 50-60 gram Dumle karameller - ca. 7-8 stk kan udelades eller erstattes med anden chokolade/ Center chokolade lign. ell.
- 50 gram valnødder kan udelades eller erstattes med f.eks. hakkede mandler, hasselnødder, salte peanuts ell. lign.
- flagesalt lidt til drys på toppen (kan udelades)
Smelt smørret få sekunder i mikroovnen. Pisk brun farin med æg og rør smørret i. Dejen kan fint røres bare med piskeris, ell. elpisker
Tilsæt mel, salt, kakaopulver, bagepulver og vanilje og rør dejen, til den er klumpefri. Pisk ikke for længe
Hak nødder og Dumle groft og vend ca. halvdelen i dejen
Smør et lille tærtefad eller et lille ildfast fad og hæld dejen heri. Mit tærtefad målte 19 cm i diameter. Fordel resten af valnødderne og Dumle karamellerne på dejen. Tryk fyldet lidt ned og drys evt. lidt flagesalt på toppen
Dumle kage i airfryer:
Sæt tærtefadet i din airfryer og bag den nu 16-18-20 minutter v. 160 grader. Tjek den efter 15 minutter. Forme af metal leder varmen bedre, så måske din kage skal bage kortere tid.
Dumle kagen behøver ikke være helt gennembagt, men gerne stadig klæg/klistret som en brownie. Du bestemmer, hvor "snasket" den skal være. Kagen sætter sig efter afkøling. Min fik 20 minutter og den var fin
Dumle kage i ovn:
Bag kagen ca. 18-20 minutter v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Kagen skal ikke være helt gennembagt, men stadig klæg/klistret som en god snasket brownie
Lad gerne kagen sætte sig lidt før servering. Nyd den som den er, eller servér den med flødeskum eller vaniljeis til.
Kagen kan bages dagen i forvejen. Opbevar den tildækket på køkkenbordet.
Prøv også disse Dumle snitter.
Dumle og nødder kan udelades eller ersattes med anden chokolade/andre nødder
Forme af metal leder varmen bedre i airfryer