Du skal starte 10-12 timer før brødet skal bages, gerne aftenen før, hvis du skal servere lækkert morgenbrød. Opblød gæren i koldt vand. Tilsæt salt og honning. Rør melet hurtigt i med ske.
Sæt låg på skålen eller dæk skålen med et klæde. Stil nu dejen til hævning på køkkenbordet i 10-12 timer. Når dejen er hævet, så tænd ovnen på 225 grader varmluft (250 gr. alm. ovn).
Sæt støbejernsgryden ind med låg, og varm den op op sammen med ovnen. Gryden skal være rygende varm. Hæld lidt mel eller solsikkekerner i bunden af gryden. Så slipper brødet bedre.
Hæld dejen i den varme gryde og sæt låget på. Bag brødet 25 minutter v. 225 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Tag låget af og bag brødet yderligere 15 minutter ved samme høje temperatur, til skorpen er sprød og gyldenbrun.
Brødet er færdigt, når det er sprødt, lyder hult når du banker på det og har en brun skorpe. Tag brødet ud af ovnen. Lirk det evt. ud med en grydeske, hvis det ikke vil slippe.
Lad brødet hvile mindst 15 minutter, før du skærer det. Brødet smager bedst på bagedagen.