Rør gæren ud i vandet med sukker og tilsæt yoghurt, havregryn, salt og til sidst melet, lidt efter lidt. Rør dejen godt sammen med håndkraft eller køkkenmaskine. Dejen bliver fast, tung og klistret. Røreskeen skal kunne stå selv i skålen.
Tildæk skålen og lad dejen hæve 45-60 minutter eller til dobbelt størrelse. Brug kun 7-10 gram gær, hvis du vil koldhæve/langtidshæve dejen i køleskab/på køkkenbord.
Fordel rigeligt mel på køkkenbordet og hæld dejen ud herpå. Rul dejen ud til en rektangel ca. 2 cm tyk.
Pensl med vand og drys med rigeligt blå birkes. Skær/hak håndværkerne ud med en kniv eller dejspatel. Du bestemmer selv hvor store/små du laver dine håndværkere.
Beklæd en bageplade med bagepapir. Dyp dejspatelen i mel og løft håndværkerne over på bagepladen.
Tildæk bagepladen og efterhæv håndværkerne et lunt sted ca. 30 minutter.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft (225 grader alm. ovn) og bag håndværkerne i ca. 13-15 minutter afhængigt af størrelse. De er færdige, når der sprøde og let gyldenbrune. Sæt gerne en lille skål vand ind i bunden af ovnen under bagningen.
Afkøl nogle minutter før servering. Dine håndværkere er sprødest når de er nybagte, men kan lunes i ovn/airfryer dagen efter også. Stænk dem gerne med lidt vand først.