Bland mel, kakaopulver, bagepulver, vaniljesukker, flormelis og salt. Du kan evt. sigte ingredienserne sammen.
Smuldr smørret i de tørre ingredienser og saml dejen med sirup (eller vand, mælk, kakaomælk eller fløde).
Ælt dejen, til den kan samles til en kugle. Jeg æltede dejen ved håndkraft - varmen fra hænderne vil blødgøre dejen. Måske du skal bruge lidt mere/mindre sirup.
Tril kugler i pebernødde størrelse og læg dem på bageplader med bagepapir. Der kan være mange på en plade, for de hæver ikke meget. Pres en chokoladeknap ned på toppen. Jeg fik 2 plader af ca. 40 stk.
Bag kakao-knapperne ca. 8 minutter på 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn). Kagerne er færdige, når de er sprøde og lidt mørkebrune i bund og kant. Bagetiden afhænger af kagernes størrelse.