Hæld kirsebærsaucen i en lille skål, der kan tåle mikroovn. Tilsæt sukker og vaniljesukker. Kog nu kirsebærsaucen op i 2 minutter v. høj effekt. Kan også koges i gryde
Rør Maizena ud i vandet og hæld det nu i kirsebærsaucen, under omrøring.
Kog kirsebærmarmeladen op 2 minutter igen og rør igen. Smag til og tilsæt evt. ekstra sukker/vaniljesukker. Dryp lidt marmelade på en kold tallerken, så kan du fornemme hvor tyk den bliver efter afkøling. Rør evt. ekstra Maizena jævning i.
Skold et glas med kogende vand (evt. tilsat lidt Atamon) og hæld straks kirsebærmarmeladen heri. Jeg fik 1 glas af denne portion.
Marmeladen kan nydes straks eller du kan vente på den afkøler. Opbevares i køleskab. Skal marmeladen holde sig længere tid end 2-3 uger, så tilsæt evt. lidt Atamon.