Go Back Email Link
+ servings
Udskriv
5 fra 1 stemme

Kyllingelår - chilimarinerede i ovn eller på grill

Kyllingelår er altid et hit - i ovn eller på grill. Prøv disse med chilimarinade
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid45 minutter
Samlet tid50 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Servings: 4 pers.
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 2 kg kylling (lår eller kyllingelår)
  • 2 dl sød chilisauce (eller barbecuesauce) eller til kyllingestykkerne er smurt godt ind på begge sider
  • 2-3 spsk olie
  • Salt/hvidløgspeber

Sådan gør du

  • Rør chilisaucen med olie.
  • Pensl kyllingestykkerne med chililsauce og drys med salt og peber.
  • Lad gerne kyllingen marinere i chilisaucen et par timer eller mere (tildækket og på køl i et fad med folie/stanniol), men har du ikke tålmodighed til det, så kan de fint bare lægges på grillen med det samme.Pensl evt. med lidt ekstra marinade undervejs.
  • Kyllingelårene skal grille minimum 30 minutter v. middelvarme (200 grader) - overlårene ca. 45 minutter. Vær obs på at kødsaften er klar. Giv hellere kyllingen lidt for meget end lidt for lidt.
  • Kyllingestykkerne skal vendes 2-3 gange undervejs. Skindet vil gerne hænge lidt i, så lirk lidt forsigtigt når du vender stykkerne.
  • Kyllingen serveres rygende varm.

Noter

Kyllingelårene kan også laves i ovnen. Beregn ca. 45 minutters tilberedningstid.
Chilimarinaden kan også bruges til andet kød - f.eks. svinemørbrad eller svinekoteletter.
Du kan også bruge barbecuemarinade til kyllingen