Lun mælken til fingervarmt i gryde eller mikroovn. Rør gæren ud heri sammen med sukkeret. Tilsæt olie og havregryn. Rør salt og hvedemel i lidt efter lidt. Tilsæt hvedemel, til den kan slippe fad og fingre. Ælt i hånden el. køkkenmaskine
Stil dejen til hævning tildækket et lunt sted ca. 30 minutter. Kan også lynhæves i airfryeren ved laveste temperatur - 15 min. v. 40 grader.
Del dejen i 8 små stykker, vej evt. dejen af så flutes'ene bliver lige store. Dejen kan holde sig nogle dage i køleskabet, hvis du ikke kan bruge det hele på én gang.
Klip et lille stykke alm. bagepapir til, og læg flutes'ene på det i airfryerens trådkurv/rist. Lad flutes'ene hæve tildækket i ca. 30 minuttter et lunt sted, evt 15 min i airfryer v. laveste temperatur. Pensl flutes'ene og drys med sesam/chiafrø
Bag flutes'ene ca. 10-11 minutter. v. 170 grader. Vend flutes'ene og bag dem yderligere ca. 8-10 minutter. 170 grader. Flutes'ene er færdige, når de er sprøde og gyldenbrune og lyder hule, når du banker dem under bunden
Lad flutes'ene hvile nogle minutter, før servering