Blødgør smørret 15 sekunder i mikrobølgeovnen. Hak smørret i mindre stykker og rør det godt med sukkeret. Brug gerne en røremaskine eller håndkraft. Tilsæt æggene. Rør godt efter hvert.
Bland alle krydderierne og bagepulveret i hvedemelet og tilsæt til dejen.
Saml dejen med siruppen og ælt dejen til en kugle. Varmen fra hænderne, vil blødgøre dejen. Dejen bliver tung og fast og den behøver ikke afkøle, før den er klar til "pebernødde-trilning".
Trille lange "dejpølser" og skær dem ud i små stykker. Tril pebernødder, størrelsen bestemmer du selv.
Læg pebernødderne på bageplader beklædt med bagepapir. Jeg fik ca. 80 pebernødder pr. bageplade. Der bliver ca. 200 stk. af denne portion. Halvér den evt.
Bag pebernødderne 7-8 minutter v. 175 gr. varmluft (200 gr. alm. ovn). Bagetiden afhænger af størrelsen. Med varmluft, kan du bage flere plader af gangen. Pebernødderne er færdige, når de er sprøde og gyldne. Jo mørkere, jo sprødere.
Lad pebernødderne afkøle på bagepladen eller på en bagerist. Pebernødderne bliver først helt sprøde, når de er helt afkølede. Put dem først i kagedåse, når de er helt kolde.