De tørre ingredienser blandes og smørret smuldres i.
Dejen samles med ægget og en spsk. vand. Brug gerne røremaskine. Dejen bliver hård og fast.
Dejen deles i to og rulles enten ud eller trykkes ud i tærteformen med fingrene. Mit tærtefad var hjerteformet, men du kan også bruge et almindeligt tærtefad med diameter på ca. 28 cm
På tærtebunden fordeler du grofthakket chokolade og store marcipanstykker.
Ovenpå fordeler du dine skrællede pærer.
Til slut fordeler du resten af dejen på toppen.Rul dejen ud med kagerulle eller pres små stykker sammen med hænderne. Du kan også smuldre dejen "crumbleagtigt" på toppen
Til slut pensles med vand og drysses med perlesukker. Så er pæretærten klar til ovn.
Bagetid ca. 35-40 minutter ved 175 grader varmluft.
Tærten er færdig, når den er gylden og sprød.
Tærten kan serveres lun. Den smager fantastisk med creme fraiche, flødeskum eller måske en kugle vanilleis til?