Go Back Email Link
+ servings
Udskriv
5 fra 1 stemme

Pommes frites med rasp og krydderi - opskrift

Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækre
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 20 minutter
Ret: Billig hverdagsmad
Servings: 4 pers.
Author: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 1,5 kg kartofler skåret i grove både (både skrællede og vaskede kartofer kan bruges)
  • ½ dl olie
  • 1 spsk krydderi (jeg brugte all-roundkrydderi) andre krydderier kan bruges f.eks. paprika, timian eller pommes frites-krydderi. Er der salt i krydderier, skal du ikke drysse med ekstra salt
  • 5-6 spsk Rasp pankorasp kan også bruges
  • evt. groft salt hvis der ikke er salt i din krydderiblanding
  • Tilbehør: Aioli eller en kold creme fraiche-dressing

Sådan gør du

  • Skræl eller vask kartoflerne. Skær kartoflerne i både
  • Læg kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir - eller et stegefad af støbejern/aluminium
  • Pensl godt med rigeligt olie. Drys med krydderi og rasp. Vend godt rundt.
    Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækre
  • Steg kartoflerne ca. 1 time v. 175 grader varmluft (200 grader alm. ovn). Vend undervejs.
  • Kartoflerne er færdige, når de er gyldne og sprøde på alle sider. Serveres straks
    Pommes frites med rasp og krydderi - sprøde og SÅ lækre

Noter

Du kan bruge al slags krydderi til kartoflerne, men all-round, barbecue eller pommes frites krydderi smager dejligt
Prøv også disse sprøde pommes frites med tacosauce og rasp.
Pankorasp kan også bruges.