Svinemørbrad med bouillonkartofler i stegeso
Svinemørbrad i baconsvøb med bouillonkartofler i stegeso
Forb. tid30 minutter min
Tilb. tid6 timer t
Samlet tid6 timer t 30 minutter min
Ret: Svinemørbrad med bouillonkartofler i stegeso
Servings: 8 pers.
- 1½-2 kg kartofler skåret i tern, eller i tynde skiver. Mængden afhænger af om I er 8 voksne eller børn omkring bordet
- 8 forårsløg eller 5 porrer i skiver. Kan erstattes af 3 løg
- 5-7,5 dl afkølet bouillon (svine) svine, grøntsags eller oksebouillon. Vær obs på at kartoflerne også afgiver væde. Kan erstattes med fløde.
- 6 fed hvidløg evt. mindre, hvis du synes
- salt/peber
- 2 svinemørbrad afpudsede
- 1-2 pk bacon (i skiver). Ca. 150-200 gram
Kog bouillon og lad det afkøle Stil din stegeso i blød i vand. Fyld den ene halvdel og sænk den anden ned oveni. Lad stegesoen trække i vandet i mindst et kvarter (vandet afgives senere til retten under tilberedning og gør retten efter mør og saftig).
Skræl kartoflerne og skær dem i små tern.
Skær forårsløg/porrer/løg i skiver og bland med kartoflerne i stegesoen. Pres hvidløgsfeddene i og vend godt rundt. Drys godt med krydderier (salt/peber)
Afpuds svinemørbradene. Krydr godt med salt og peber.
Omsvøb med baconskiver. Jo mere bacon jo bedre. Læg svinemørbraden på toppen af kartoffelfadet og tilsæt den afkølede bouillon
Stil stegesoen i en kold ovn og tilbered retten ca. 6 timer v. 125 grader varmluft (eller kortere/længere tid - se anvisninger i noten nedenfor).Mærk efter om kartoflerne er møre, når tilberedningstiden er ved at være gået og giv evt. retten lidt længere tid (evt. ved højere temperatur) Skru temperaturen op på 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) og lad retten stege uden låg i mindst 10 minutter, så kød og kartofler kan få stegeskorpe.
Servér retten som den er eller jævn bouillonen evt. tilsat fløde
Tilberedningstiden er vejledende, da ovne kan varme forskelligt.
Retten kan også tilberedes 100 grader i 8 time, 150 grader i 4 timer eller 2 timer v. 175 grader eller til kartoflerne er møre og mørbraden gennemstegt.
Jeg brugte varmluft. Bruger du alm. ovn, så skru temperaturen yderligere 25 grader op.
Lad retten stege uden låg det sidste kvarter og skru temperaturen op på 175 grader varmluft, så kød og kartofler kan få brun stegeskorpe
Retten kan laves i en Römertopf, en støbejernsgryde, en stegeso af glas eller et ildfast fad, der er godt tildækket.