Æblecrumble i airfryer - crumble med havregryn
Crumblekage med æbler, kardemomme og kanel
Forb. tid10 minutter min
Tilb. tid15 minutter min
Samlet tid25 minutter min
Ret: æblecrumble i airfryer - crumble med havregryn
Servings: 4 pers.
- 40 gram smør
- 25 gram havregryn - kan erstattes med kokos eller ekstra hvedemel
- 50 gram mel
- 40-50 gram sukker afhængigt af hvor søde dine æbler er. Kan erstattes med brun farin
- 1 tsk vaniljesukker
- ½ tsk kardemomme kan udelades eller erstattes med 1 tsk ingefær (godt, hvis du bruger pærer)
- ½-1 tsk kanel kan udelades
- 1 nip salt
- 2-3 æbler kan erstattes med pærer eller anden frugt
Bland de tørre ingredienser i en skål og smuldr smørret i tilsidst. Dejen bliver tør og smuldrende.
Vask/skræl æblerne. Er skrællen fin, behøver du ikke skrælle dem. Fordel æblerne i et lille tærtefad. Mit målte 19 cm. i diameter. Bageforme af metal leder varmen bedst
Fordel smuldredejen på æblerne og tryk dejen godt ned med fingrene (så den ikke vil hvirvle rundt under bagningen). Drys evt. grofthakkede mandler på toppen
Bag æblecrumblen ca. 15 minutter v. 180 grader eller til crumblen er sprød og gylden og æblerne møre. Tjek den undervejs og forlæng/forkort evt. bagetiden. Bagetiden afhænger af bageformen og din airfryers varmeevne.
Servéres lun med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis til.