Skræl æblerne og skær i både. Er skrællen fin, så lad skrællen blive på. Læg æblerne i vand til de skal bruges.
10 æbler
Pisk æg hvidt og luftigt med sukker. Tilsæt smeltet smør. Tilsæt revet marcipan og knuste makroner.
4 æg, 100 gram smeltet smør, 200 gram sukker, 200 gram groftrevet marcipan, 200 gram knuste makroner
Skyl appelsinen og riv skallen i dejen. Pres appelsinsaften i.
1 appelsin (øko - vasket)
Vend melet i, iblandet bagepulver.
400 gram mel, 4 tsk. bagepulver
Skær æblebådene i små stykker og vend dem i dejen sammen med knuste makroner.
Smør 2 tærtefade og fordel dejen heri eller fordel den i en smurt bradepande (25x30 cm). Det er tæt på, at ovnens store bradepande kan bruges.
Bag æblekagerne i 40-45 minutter nederst i ovnen v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Kagerne er færdige når de er gyldensprøde og gennembagte. Tjek med en strikkepind. Kagerne er fugtige/svampede indeni efter bagning.
Kagen er frisk, saftig, sød og syrlig. Du kan servere flødeskum eller creme fraiche til men det er ikke nødvendigt.