Rør remonce af blødt smør, brun farin, majsstivelse og vaniljesukker. Majsstivelse sikrer, at fyldet ikke så nemt løber ud af kringlen.
75 gram blødt smør, 100 gram brun farin, 1 tsk vaniljesukker, 4 tsk stødt kanel, 1½ tsk majsstivelse
Skyl æblerne og riv dem i. Er skrællen i, så lad den bare blive på.
2 æbler
Rul butterdejen ud på det bagepapir, der følger med og fordel remoncen i en bane på midten (på den lange led). Lad der være ca. 1½ cm fri kant foroven og forneden.
1 rulle færdig butterdej
Skær skrå snit i siden af dejen på ca. 2 cm og ind til ca. 2 cm fra fyldet. Fold enderne i top og bund indover remoncen først og fold herefter flapperne ind over remoncen skiftevis fra side til side. "Nip" dejen sammen, så der ingen sprækker er.
Pensl butterdejskringlen godt med sammenpisket æg, i alle sprækker. Når ægget stivner, hjælper det med at holde fyldet inde. Drys perlesukker og mandelflager på.
1 æg, 2-3 spsk perlesukker, 2-3 spsk mandelflager
Bag æblestangen nederst i ovnen ved 175 grader varmluft (200 gr. alm. ovn) i ca. 20-25 minutter. Sluk evt. for ovnen efter 20 minutter og bag kringlen færdig i eftervarmen. Den er færdig, når den er sprød og gyldenbrun (ikke for mørk).
Nyd kringlen lun, så er den sprødest. Den smager også godt kold.