Rør sukker og vaniljesukker i yoghurten
200 gram sukker, 2 tsk vaniljesukker, 5 dl yoghurt
Pres saften af den ene appelsin og tilsæt sammen med smeltet smør (bruger du en øko-appelsin, så riv skallen først og tilsæt til dejen)
1 appelsin, 50 gram smeltet smør
Bland natron i hvedemelet og sigt det i dejen.Vend dejen med en dejspatel, og rør til dejen er fri for klumper
2½ tsk natron, 360 gram hvedemel
Smør et fad/beklæd en bradepande med bagepapir. Mit fad målte ca. 25 cm x 35 cm. Bruger du ovnens store bradepande, skal du nok bage dobbelt portion.
Bag kagen 35-40 minutter v. 150 grader varmluft (175 grader alm. ovn). Kagen skal bages nederst i ovnen og den er færdig, når den er sprød og gylden på toppen og der ikke længere hænger dej ved på strikkepinden.
Pres appelsin nr. 2 og dryp/pensl kagen med appelsaften straks kagen er kommet ud af ovnen. Stil kagen til afkøling.
Dryp: Saften fra 1 appelsin
Appelsinglasur: Pres den sidste appelsin og tilsæt evt. fintrevet appelsinskal til glasuren (hvis du bruger øko). Tilsæt flormelis. Prøv med 200 gram først. Glasuren må ikke være for tynd.
1 appelsin (saften), 200-225 gram flormelis
Pynt kagen med glasur.