Kage med appelsin og appelsinglasur – nem, fedtfattig og uden æg

  • Kage med appelsin og appelsinglasur - nem og fedtfattig

Kage med appelsin og appelsinglasur - nem, fedtfattig og uden ægVi købte et net appelsiner og straks begyndte tankerne at lure.

På bloggen – og i familien – er vi vilde med hjemmelavede citronmåner og hvad med en appelsinmåne? Kunne man da ikke prøve at lave sådan én?

På bloggen er der flere citronmåneopskrifter og jeg har simpelthen bare taget udgangspunkt i denne vinder-citronmåne  og så erstattet citron med appelsin.appelsinerHalløj hvor det blev en lækker kage og den er SÅ nem at lave og helt uden æg. Der er ikke meget fedtstof i dejen og jeg har brugt cheasy med skovbær, som giver kagen fugt, svampethed og en god frugtsmag.Appelsinmåne kan vi jo nok ikke kalde den, men appelsinkage går vel også an? 🙂Kage med appelsin og appelsinglasur - nem, fedtfattig og uden ægJeg iler med at bringe dig opskriften. Du får den lige her:

Kage med appelsin og appelsinglasur - nem og fedtfattig
Nem kage med appelsin og appelsinglasur
Print opskrift Del på Pinterest
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 40 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Ret: Kage med appelsin og appelsinglasur
Kategori: dessertkager, frugtkager og bradepandekager
Keyword: appelsin, appelsinkage, kage med appelsin
Portioner: 15 pers.
Forfatter: Gitte Hansen

Ingredienser

  • 5 dl yoghurt gerne cheasy med vanilje/skovbær ell. lign. eller tykmælk eller andet surmælksprodukt
  • dl sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • Saften fra 1 appelsin
  • 50 gram smeltet smør kan udelades
  • 6 dl hvedemel
  • tsk natron
  • Dryp: Saften fra 1 appelsin
  • Appelsinglasur: Saften fra 1 appelsin + ca. 4½ dl flormelis
  • Du skal bruge ialt 3 appelsiner

Sådan gør du

  • Rør sukker og vaniljesukker i yoghurten
  • Pres saften af den ene appelsin og tilsæt sammen med smeltet smør (bruger du en øko-appelsin, så riv skallen først og tilsæt til dejen)
    appelsiner
  • Bland natron i hvedemelet og sigt det i dejen.
  • Vend dejen med en dejspatel, og rør til dejen er fri for klumper
  • Smør et fad/beklæd en bradepande med bagepapir. Mit fad målte ca. 25 cm x 35 cm.
  • Bruger du ovnens store bradepande, skal du nok bage dobbelt portion.
  • Bag kagen 35-40 minutter v. 150 grader varmluft. Kagen skal bages nederst i ovnen og den er færdig, når den er sprød og gylden på toppen og der ikke længere hænger dej ved på strikkepinden.
    Kage med appelsin og appelsinglasur - nem og fedtfattig
  • Pres appelsin nr. 2 og dryp/pensl kagen med appelsaften straks kagen er kommet ud af ovnen.
    Kage med appelsin og appelsinglasur - nem og fedtfattig
  • Stil kagen til afkøling.
  • Appelsinglasur: Pres den sidste appelsin og tilsæt evt. fintrevet appelsinskal til glasuren (hvis du bruger øko). Tilsæt flormelis. Prøv med 4 dl først. Glasuren må ikke være for tynd. 
  • Pynt kagen med glasur.
    Kage med appelsin og appelsinglasur - nem og fedtfattig

Noter

Bruger du øko-appelsiner, så riv gerne skallen fra de 3 appelsiner og tilsæt halvdelen til dejen og den anden halvdel til glasuren
Flormelis-mængden til glasuren er vejledende, for jeg ved jo ikke helt hvor meget saft der er i de appelsiner du bruger.

Kage med appelsin og appelsinglasur - nem, fedtfattig og uden ægDen skønne appelsinduft breder sig i huset og du kan godt glæde dig, for kagen bliver svampet og lækker.

Appelsinsmagen er intens og appelsinsaften både i dejen og på kagen/i glasuren, gør, at kagen bliver syrlig/sød på den helt rigtige måde. 
Det er bare en rigtig god idé at bruge appelsinsaft til glasuren og det kan du sagtens bruge til andre kager også? Måske en god chokoladekage? Orange og chokolade er jo den fineste kombi.  Måske til fedtebrød med appelsinglasur?Kagen er rigtig nem at lave og er en oplagt kage, hvis du skal bage en hurtig og nem kage til mange. Kagen vil være et hit som Klassens Time-kage eller som kollega-kage, til et kagebord, eller til familiefødselsdagen?Kage med appelsin og appelsinglasur - nem, fedtfattig og uden ægKagen holder sig frisk i dagevis og den er faktisk endnu bedre end dagen efter bagedagen.

Jeg brugte ikke øko-appelsiner, så jeg tilsatte ikke revet appelsinskal – det ville ellers have pyntet og smagt godt på kagen 🙂Kage med appelsin og appelsinglasur - nem, fedtfattig og uden ægSpring du bare på appelsinkagen. Det vil du ikke fortryde 🙂

I weekenden var Amanda  hjemme og vi nød appelsinkagen på terrassen i sommerhuset, hvor vi var så heldige, at fange en solskinsstribe. Et skønt kage-minde og en super-dejlig weekend 🙂

Mere inspiration

Skriv en kommentar

  Tilmeld mig notifikationer  
Underret mig om
Vi anvender cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse af websitet.  Se vores cookies- og privatlivspolitik. Jeg accepterer